01. Breath of the Self-Righteous
02. An Ode to the Six-Sided Man
03. Insomnia
04. The Eye Above
05. End of History
06. Global Crisis
07. Time to Decide
08. 333 - Inner Nightmare
09. Artificial Reality
10. Hell On Earth
|
|
ALOOP
Global Crisis
(Edgerunner Music/VME)
Af Mads Jørgensen |
|
  |
Jeg skal blankt erkende at denne debutskive fra Aalborgensiske Aloop, nu igennem længere tid har voldt mig en hel del kval. Der er både sødt og surt at komme efter her og at få et samlet helhedsindtryk har ikke været nemt.
Lad os starte med det søde:
Først og fremmest skal det siges at Rene Beck og Peter Nordahn på guitarerne og især Thais Beermann på trommerne, efterlader et stort indtryk på dette album. Vi snakker her fuldfede thrashriffs, med en rigtig knasende og fyldig lyd, der konstant leverer fængende introer, interessante skift og knusende rytmeguitarer. Når man så læser at bandets inspiration kommer fra bands som Slayer og Pantera bliver man ikke specielt overrasket.
De tunge guitarer bakkes godt op af tordnende, varierede og næsten militaristiske trommerytmer, der passer ekstremt godt og giver bandet et rigtig fandenivoldsk udtryk. Dette underbygges fint af Bo Larsens til tider ultraonde vokal, der bestemt er med til skille bandet ud fra mængden af andre bands i genren.
Men, men, men…
I stedet for at spille oldschool tonser-thrash har Aloop valgt at blande en masse melodisk vokal ind i herligheden, og virker derfor mere som et ekstremt metalcore band. Og det er her problemerne begynder for bandet. For selv om det til tider fungerer, rigtig godt endda, er det overvejende som om at de tunge rytmer og den melodiske vokal ikke rigtigt harmonerer.
Bo Larsen leverer egentlig en ok melodisk vokal, men ofte virker den temmelig malplaceret. Samtidig er han i de melodiske passager alt for uartikuleret, hvilket også skæmmer den ellers fede musik.
Jacob Hansen har sørget for at der er ganske glimrende lyd på skiven, men præcis som albummet som helhed, har den alligevel en tendens til at virke lidt for statisk. Der er bestemt steder hvor det hele går op i en højere enhed, f.eks. i "Insomnia", "Time To Decide" og det glimrende titelnummer. Og at Aloop har valgt ikke bare at være et plagiat af den oldschool thrash, er ikke noget man kan klandre dem. Det kunne bare være bedre.
Men Aloop er langtfra noget uinteressant band…
|
|
