Hardcorerødderne i Barcode gør for tiden de europæiske landeveje usikre, og i den forbindelse har vi eksklusivt fået guitarist Jacob Bredahl til at aflægge en tourrapport. Og som det kan læses af nedenstående, så går det som sædvanligt ikke stille for sig.
DEL 1: HARDCORE, SLAGSMÅL OG FISSE FRA NASHVILLE
Jeg bliver hentet hjemme i 8K på hjemmeadressen af vores tjekkiske chauffør kl. 8.45 torsdag morgen. Jimmy aka Zorro står også på der, og så går turen til øvelokalet, hvor resten af bandet venter, og vi pakker gear og kører mod Autobahn. MAU Club i Rostock ligger lige ud til havnen og det er bare fee. Lydprøve, mad , øl og vin hældes i hovedet og vi er derefter kampklar. Lige knap 250 mennesker har bevæget sig ud i det kolde vejr for at se Koden gi' den gas. Så god start, bortset fra at der er et mindre slagsmål undervejs i showet - fulde hooligan typer der ikke kan styre deres brandert. Og så lige en forsanger der vælger at kaste op i min side af scenen. Nederen. Men alt sammen ikke noget man ikke har prøvet før. Drikker og ryger og tager på hotellet kl.-noget-man-ikke-kan-huske.
Den dårlige mave startede allerede inden jeg tog af sted, så det tegner skidt - hvis du forstår sådan en lille én. Køreturen til Belgien er lang, og det går det jo ikke bedre af at man er nødt til at finde et Mercedes værksted, da en af vinduesviskerne er gået kold - og det pisser ned. Ja, og så er det jo helligdag - så nederen. Men vi når frem og fremmødet er ikke så ringe - godt 200 mennesker.
Jeg smutter til Rotterdam, da jeg har et interview med et tattoo magazin. Planen er at mødes i Sneek i Holland og lave lydprøve, men jeg er selvfølge forsinket, så det sker ikke. Men spiller et fee show og alle bliver baske - som man kun kan blive i Holland - Ilmer style.
Hotel, sove og op tidligt da vi skal være i Frankrig tidligt da det er en festival vi skal spille på søndag. Dagen inden har bl.a. Obituary spillet, men i dag spiller mine personlige helte: Nashville Pussy. Så undertegnede er pænt glad. Vi spiller vores set og pitten er kogende. Frankrig er fee.
Vi ryger i hegnet og ser Fisserne fra Nashville levere varen. Yes sir.
Det sidste man husker fra den aften er at arrangøren kommer løbende ind til Panter og jeg, og siger:
”Your singer has passed out”, hvortil Panter svarer: “So what…”. Arrangøren: “but you must help him”. Panter: “Why?”. Han forbarmer sig alligevel og finder SS liggende ude på plænen omgivet af folk og samaritter. Men han er okay og går kold i bussen. Noget med noget champagne og Nashville Pussy, og noget man ikke kan huske…
Vejret er lækkert her i Saarbrücken, Tyskland, og pt er det noget lokalt support der fyrer den af, mens vi andre hører TV2.
Det lokale bryg smager af mere.
DEL 2: DØDSMETAL, ØL OG SOL
Ja, Saarbrücken showet var varmt og godt. Og efterfesten hjemme hos promotoren var vist også våd for nogen…
Vi er for første gang i bandets historie for tidligt på den til get-in. Heldigvis er der netværk at fordrive tiden med. Og så har vi arrangeret en massør, der kan få vores ømme rygge og skuldre til at føles lidt yngre end de er. Vi får lavet noget lyd og jeg smutter til New Backstage (andet spillested i München), og ser Daath, Despised Icon og Job for a Cowboy. Fee show, dér. Desværre er der for mange folk man kender der hælder øl på mig. Så da jeg når tilbage til Feierwerk, hvor vi spiller, er jeg godt lakket til. Så jeg spiller sgu ikke den bedste koncert i mit liv. For satan jeg stinker…
Så står den på Østrig 3 dage i træk. Arena i Wien er hyggelig - smadret men hyggelig. Møder gamle bekendte osv. Showet er finno og nogen drikker hjernen ud, mens andre tager på hotellet og surfer nettet. Der var noget med nogle hæmorider, som jeg dog ikke vil komme nærmere ind på… Yihaaa!
Next stop er Traun. Fedt sted og god behandling. Desværre en rimelig tom sal ha ha… Men festes skal der da alligevel. Gamle Panter er gladere og fuldere end nogensinde. Manden prøver at spille dart i hans 40 hestes - det går ikke så godt. Vi ender på en Irsk pub sammen med The Crushing Caspars og natten går i sort - og for nogen bliver det også lige til en tissetår i sengen.
Så går den sgu over alperne - bjergkørsel går sgu for langsomt - men smukt er det. Althofen, hvor vi spiller, ligger af helvede til. Stedet er noget lort, og de mennesker der er der, er yderst irriterende. Det må være noget med den der bjergluft, som folk bliver mærkelige af. Vi pakker vores lort sammen hurtigst muligt og smutter på hotellet - vi sku' bare væk.
Op tidligt og tilbage til Tyskland. Ingolstadt er byen, og allerede da vi ankommer, er der mennesker der venter på at se Koden. Der er lige nogle lokale bands der skal overstås, før Crushing Caspars går på og leverer deres bedste show på denne tour. Vi går på og folk går amok. Folk kan teksterne og vælter ind over scenen i tide og utide. Det er sgu er rigtigt HC show. Luftfugtigheden er 120 i salen og alt er vådt af sved - det fee. Får lidt til halsen og hopper på hotellet og går kolde.
Lige nu sidder vi i Bremen og venter på at vi skal spille. Folk gider vist ikke rigtig - vil bare hjem.
Så hvordan aftenens shows gik, må i spørge nogle andre om. Tak for denne gang.
