: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Dark Towers Rising (Intro)
02. Weak Pathetic Humanity
03. The Fall from Grace
04. A Growing Darkness
05. Whispers of a Nameless Fear
06. The Forces of Evil
07. A Red Dawn
08. The Invasion
09. Black Shadows of Death
10. Mankind Reduced to Ashes
11. Eerie Cold Emptiness
BLACKHORNED
Dawn of Doom
(Goathorned Productions)

Af Peter Michelsen

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at black metal scenen i den grad er begyndt at søge tilbage til sine rødder i løbet af de senere år. Og hermed menes der ikke engang de allestedsnærværende Darkthrone, og deres generation af mere finpudset black metal. Nej, skal du være med på noderne i dag, så skal vi tilbage til 1985, og så er stilen svært thrash baseret, og produktionen forbandet beskidt. Til Blackhorneds forsvar har Michael ”Aziluth” Huhle nu holdt den stil fra før det blev en decideret trend, og ”Dawn of Doom” er da heller ingen undtagelse.

Lige så lille en hemmelighed skal det være, at den her anmelder er temmelig vild med ekstrem metal, hvor thrash rødderne skinner igennem. Jeg ved ikke om det er de pure nosser, som thrash metal tilfører, eller bare nostalgien, men der er unægteligt noget over det, og Blackhorneds stil afslører da også at bagmanden helt sikkert har forstået hvad det handler om. Guitarerne snerrer som i gamle dage, riffene holder og vokalen udstråler den helt rigtige slags rå ondskab. Jeg føler mig hensat til at smide rundt med efterhånden temmelig slidte sammenligninger som Bathory eller Tormentor, men når ret skal være ret, så har Blackhorned trods alt ikke rigtigt det samme niveau på ”Dawn of Doom”. Og problemet skal findes i kompositionerne.

Som det ofte er tilfældet med old school projekter bliver det hele hurtigt temmelig repetitativt, måske netop fordi at vi sidder og tænker tilbage på mesterværker som ”Anno Domini”, ”The Return” eller ”Blood Fire Death” m.fl. ”Dawn of Doom” markerer dog en fornuftig udvikling for hvad jeg vil vove at kalde det bedste band indenfor den danske old school scene i øjeblikket. Så går du og leder efter en gang kvalitet at stoppe i øregangene i ren hyldest til de originale mestre, så er Blackhorned noget nær det bedste bud du kan finde inden for landets grænser.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Black metal
Udgivelsesdato
Januar 2007
Anmeldt
17.05.07
Links
Blackhorned