01. Behind the Veil
02. Apotheosis
03. Winter is Coming
04. The God We Drowned
05. Death Knell
06. The Chosen
07. The Culling
08. We are the Dead
09. Words of Woe
10. The New Blood
11. To Those That I Shall Kill
|
|
CROCELL
The God We Drowned
(Casket Music/Target)
Af Nick Vinther Demant |
|
  |
Tingene går stærkt for de århusianske dødsstoddere i Crocell lige for tiden. De har netop vundet prisen for Arets Danske Talent ved Danish Metal Awards, og i dag udkommer deres længeventede debutalbum, ”The God We Drowned”.
Albummet består af 11 numre indspillet i CBstudios ved Christian Bonde, og denne lille pakke er blevet til noget af en lækkerbisken, hvis man spørger mig! ”Behind the Veil” indleder skiven, og den skruer med det samme forventningerne til resten i vejret. Dette nummer er så forbandet oldschool, så gyngende groovet, så fandens beskidt og så sindssygt memorabelt, at man ikke kan gøre andet end at tage hatten af, og klappe i sine små fede hænder!
”Apotheosis” følger trop, og er et langt hidsigere et af slagsen, hvor højt tempo og skarpe riffs dominerer lydbilledet og frontalt smadrer lytterens trommehinder. Tredje skæring er nummeret, ”Winter is Coming”, der har lagt en rum tid på bandets MySpace, og kan kort beskrives som et tonstungt maskineri af 80'er rockede riffs.
Skal der fremhæves andre numre på ”The God We Drowned”, bliver jeg nødt til at nævne ”We Are The Dead”, som hvis jeg ikke tager helt fejl er en sang fra forsanger Magnus Jørgensens tidligere band, Adversary. Dette nummer har fået en metal makeover, og har fået en ny og ondere lyd med et genialt citat i starten af sangen. Et andet nummer der fortjener at blive hevet frem i rampelyset, er ”Words of Woe”, hvor producer Christian Bonde fungerer som gæstevokal. I denne sang er stemningen i højsædet, og i mine ører lyder omkvædet næsten black/folk-agtigt. Det er klamt, koldt og kuldegys-fremkaldende. Rent og skært et fremragende og anderledes nummer - modigt!
Alt i alt leverer Crocell et super habilt debutalbum, der underbrygger at er det var fuldt fortjent at Crocell endte med prisen som årets talenter, for det vidner om et band vi nok skal høre meget mere fra. Skal man komme med konstruktiv kritik kan det dog nævnes, at det ikke er alle sangene der holder helt samme høje standard - specielt ikke riffmæssigt. Især de to sidste numre på ”The God We Drowned”, står netop for skud i denne antagelse. Især ”To Those That I Shall Kill”, som ikke er en særligt velvalgt albumafslutter, og man fristes til at nævne den gamle frase 'kvalitet frem for kvantitet'…
Det skal dog ikke ændre min generelle opfattelse af at dette super svedige debutalbum. Det er muligvis ikke årets mest originale album, og det er heller ikke årets bedste album, men det er i hvert fald en sikker vinder, hvis festen mangler et ordentligt indspark. Alt i alt, tillykke til Onkel Kusse, Prinsessen og hvad bandmedlemmerne ellers kalder sig - vi venter spændt på at høre lortet live!
|
|
