LYT TIL DANSK, FOR FAEN!: FULL BLOWN CHAOS Amerikanske Full Blown Chaos er de første ofre i vores nye artikelserie, "Lyt til dansk, for faen!", hvor vi udsætter sagesløse musikere fra det store udland for tungmetalliske toner af dansk oprindelse. Hvad frontmand Ray Mazzola fra Full Blown Chaos så mener om nogle af Danmarks fremmeste udøvere af metalmusik, kan du læse herunder.   Af Mona Mattle Det amerikanske band Full Blown Chaos' tur til Danmark var ikke uden problemer. De måtte igennem et par bandbusser, og da den sidste brød sammen kun kort inden de nåede Loppen, virkede det som ”noget” eller ”nogen” bare ikke ønskede at koncerten skulle blive til noget. Men forsanger Ray Mazzola viser stolt billeder af hvordan hjælpsomme Christianitter slæber deres gear efter en traktor, så den gode vilje sejrede alligevel til sidst. Velkommen til Christiania! Jeg har i sinde at præsentere Ray for et udpluk af den danske metalscenes aktører, og han mener ikke han kender nogle danske bands, så han glæder sig til at høre hvad jeg har at spille for ham. Vi ligger ud med vinderne af Talentprisen til Danish Metal Awards 2008, århusianske Crocell og deres nummer ”Behind The Veil”. Ray: Det er rigtig godt! De har en rigtig god struktur. Forsangeren har en rigtig god kontrol af sin stemme, og strukturen i sangen er virkelig god. Mange mennesker ved ikke hvordan man sætter sange sammen, men det her er virkelig godt! Næste indslag Volbeats ”Pool of Booze, Booze, Booza”. Ray: Det minder mig om et band fra Rhode Island - et ældre band. De lyder meget ens. De har begge den der ”twang” på guitaren. Jeg lytter til alt, og det her meget radiovenligt. Næsten i stil med Life of Agony. Vi fortsætter med de gamle køtere i Illdisposed og ”Wake Up Dead”. Ray: Ikke dårligt. Det er tonet lidt ned. Meget simpelt, men alligevel meget catchy. Så går turen til vinderne af prisen for ”Årets liveband” ved Danish Metal Awards 2008. Det er naturligvis Dawn of Demise, der tales om, og nummeret ”…and Blood Will Flow”. Ray: Det kan jeg virkelig godt lide! Meget ”tight”! Da han får at vide at bandet er meget inspireret af Suffocation, udbryder han: ”Jeg skulle lige til at sige at vokalen er meget Suffocation'ish.” Vi rykker over i en noget anden boldgade, for det nemlig blevet tid til Raunchys ”The Bash”. På beskeden om hvilken stil, de selv siger de spiller, nemlig hybridmetal, griner han og venter spændt. Ray: Det minder meget om Atreyu i strukturen og sådan. Vi runder af med ”No Holding Back” fra Last Mile, der jo som bekendt kan bryste sig af at have det første hardcoreband til at spille live i prime time TV i Danmark. Ray: Meget ”textbook” hardcore ligesom f.eks. Champion og i den stil. Men energien er god, hvilket altid er et plus. Efterfølgende får vi os en lille sludder om livet på landevejen. Er det her jeres første besøg i Danmark? - Yeah, det var meningen vi skulle have spillet her for et år siden eller noget i den stil, men jeg kan ikke huske hvad der gik galt… Har I fået tjekket spillestedet ud? - Ja, jeg har gået på fotografskole, så jeg har fået taget en masse billeder af stedet. Det virker som afslappet sted, hvor alting er stille og roligt. Et par af de andre har været ude og veksle penge, så de kan få købt lidt ind. Hvad er der ellers sket af markante ting for jer i den seneste tid? - Mest markant er at vi er gået fra at være fem mand til kun at være fire, når vi turnerer, da vores originale guitarist ikke længere ønsker at deltage i den del af bandlivet. Han fortsætter dog med at skrive musik med os. Så vi prøver stadig at vænne os til den nye situation, men vi kunne ganske enkelt ikke sige nej til den her tour med Bury Your Dead. Hvad synes du så om publikummet her i Europa? - Elsker det! Og det ikke for at sige noget dårligt om det amerikanske publikum, men herovre har folk bare mere respekt for bandsne, og derfor også mere respekt for hinanden, og det giver altså i sidste ende en bedre stemning. ANNONCE