: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. Unconscious Souls
02. The Tyranny in Good Intents
03. Stop pretending
04. The White Flag Held Up High
05. The Reason
06. Same Old Street
07. Stand Up and Fight
08. Vacuum of My Own
09. Time to Be
10. Refelctions of Youth
11. Watch the Cripple Dance
GOB SQUAD
Watch The Cripple Dance
(Mascot Records/Target)

Af Maria Prohazka Olsen
KØB DIN MUSIK HOS TARGETSHOP!

Kender du Volbeats nye guitarist, Thomas Bredahl? Du ved ham den unge mand, som Danmarks rock 'n' metal-act nummer ét fik med i slutningen af 2006. Ja, han er altså også del af et anden firkløver, nemlig det 10 år gamle Gob Squad, som nu er plade-aktuelle med deres tredje album, ”Watch The Cripple Dance”.

Gob Squad er genremæssigt en smule svære at placere, synes jeg. Musikken og teksterne er en blanding af god gammeldags punk (bortset fra, at de her gutter rent faktisk spiller fedt), hardcore, pop og god gedigen rock tilføjet lidt soulet grooviness. Og der er masser af energi og feel-good-fornemmelse over det her. De gør det faktisk rigtig godt de her drenge.

I front for bandet står Thomas Bredahls rå vokal, og jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke anede, at manden kunne synge. Nu er det så heller ikke skønsang på højeste plan, som Hr. Bredahl præsterer, nej, det er altså punket, lettere distorted sang, og han gør det meget overbevisende.

Og de fire Århusianere, Thomas Bredahl (sang/guitar), Anders Albrektsen (sang/guitar), Jimmy Nedergaard (bas) og Søren Jensen (trommer) har altså haft nogle af de tunge drenge inde over det her album. Selve skiven er optaget i Jacob Bredahls (Hatesphere) Smart 'n' Hard Studie og Ziggy har derefter mastereret, så jo jo, det lyder rigtig godt. Lækker - lidt rå - lyd i total balance. Guitarerne er sprøde med masser af mellemtone, der er masser af tung bas og trommerne lyder kanon klart og dynamiske.

Af iørefaldende og groovy tracks skal nævnes ”Vacuum of My Own”, ”Unconscious Souls”, ”Stop Pretending” og ”Watch The Cripple Dance”. Og det skal altså her siges, at jeg normalt ikke er til punk-rock, men det her er klart noget, som skal ind på min iPod. Så står du og har nogle penge at fyre af på noget punk-rock-soul-pop, skal du tjekke det her ud.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Punk rock
Udgivelsesdato
28.01.08
Anmeldt
25.02.08
Links
Gob Squad