01. Shine Cracy
02. Case of the Late Pig
03. Back to the Street
04. Our Heroin Recess
05. Throw Your Bolts
06. Burn Me Wicked
07. Fear the Gates
08. Slave
09. Nothing to Fear... Do It
10. The Widow Black
11. Illdispunk'd
|
|
ILLDISPOSED
Burn Me Wicked
(Roadrunner/Bonnier Amigo)
Af Nikolaj Balle |
|
  |
”Burn Me Wicked” er titlen på det nyeste opus fra de gamle danske dødsdrenge i Illdisposed. Dette er så også det første album uden Lasse Bak, så Bo Summer nu står tilbage som det eneste originale medlem. Det er dog ikke noget pladen på nogen måde bærer præg af. Exmortem-guitarist Matin ”Sigtyr” Thim er nu på guitar, men han har umiddelbart ikke haft den store indflydelse på musikken.
Hvordan er ”Burn Me Wicked” så? Ja, som jeg ser det er det en ganske fin opfølger på den, i mine ører, ret fede ”1-800 Vindication”. Desværre synes jeg bare den lider under en del mangler i forhold til lige netop det album omkring produktionen, som jeg synes er lidt skuffende. Den superfede voldkomprimerede guitarlyd, som var på ”1-800 Vindication”, er desværre ikke fulgt med over på ”Burn Me Wicked”. Ikke forstået på den måde at der er dårlig lyd, for det er bestemt ikke tilfældet. Ziggy har endnu engang gjort et fremragende stykke arbejde, men synes alligevel hans indsats på forgængeren var oppe i en anden klasse. Om det er det er bandet selv der har villet have en anden lyd må stå hen i det uvisse.
Er ”Burn Me Wicked” den nye ”Submit”, som mange gamle fans har gået og ventet på? Hertil er svaret et klart: Nej! ”Burn Me Wicked” er sin helt egen. Det er en videreudvikling af den proces som vel startede lidt på ”There's Something Rotten... in the State of Denmark” og siden er blevet ført videre og havde sit, indtil nu, klimaks på ”1-800 Vindication”.
For mit vedkomne skulle jeg først lige forstå den videreførte stil, for at komme ind i musikken. Albummet åbnede sig først op da jeg begyndte at lytte på det med andre ører end mine ”Illdisposed-ører” og i stedet begyndte at lytte på det som jeg ville have lyttet til en skive med et band jeg ikke kender. Så er der faktisk masser er lækre ting at komme efter. Bos buldrende subwoofer vokal er ikke til at tage fejl af, de tunge riffs lugter stadig langt væk af dødsgangen, mens elektroniske elementer som vi først hørte på ”1-800 Vindication” stadig er med, og er med til at underbygge musikken ganske fortrinligt.
Derudover har de gjort noget som de (så vidt jeg husker) ikke har gjort siden ”There's Something Rotten...” nemlig lånt et par ”riffs” fra nogle andre, heriblandt Backstreet Boys på nummeret ”Back to the Street”, og på ”Slave” er det så gået ud over Depeche Modes ”Master And Servent”. Det skal dog siges, at der på ingen måde ar planket noget som helst, men at det er gjort med samme elegance som man gjorde med Megadeth nummeret ”Wake Up Dead” på ”There's Something Rotten...”. Hele skiven lukkes af med noget klassiske Ildisposed lir og geil, nemlig nummeret ”Illdispunk'd” som har 3 vers, et på dansk, tysk og engelsk. Så er det lidt til en hver smag.
”Burn Me Wicked” er en skive man helt sikkert kan investere i, men forventer man det gamle Illdisposed kan du lige gå ud og købe det seneste udspil fra Obituary eller Bolt Thrower i stedet. Dem vil du få mere glæde af. Men er man med på den nye ”sound”, så er der til gengæld ingen vej uden om.
|
|
