Jeg mødte Jakob Batten, guitarist i Illdisposed, over en øl på Lades, og det blev til en hyggelig snak om inspirationskilder, musikalske idéer og ikke mindst bandets nye album, ”The Prestige”, som udkommer d. 28. marts her i Danmark.
Af Maria Prohazka Olsen
Jeres nye album har nu officielt fået titlen ”The Prestige”, hvad refererer det til?
- Vi har det med at se en masse film, så tit har vi både citater og tekster med fra film i vores tekster. I det her tilfælde er det altså en film fra 2006 om en tryllekunstner og han ønske om at lave den perfekte illusion. Og netop det engelske ord ”prestige” betyder lige netop en tryllekunstners tricks; alt det, han ikke vil afsløre. Så det kunne give lidt associationen til, at det her er vores ”prestige”. Det er jo gakket at sige, at det er det bedste man nogensinde har lavet, for vores musikalske karriere strækker sig jo snart over 20 år, men vi føler selv, at det nye album er det bedste, vi har præsteret i ti år.
Coveret til jeres nye skive forestiller et dødningehoved og er utrolig flot. Det er lavet af svenske Mattias Norén. Hænger coveret sammen med titlen?
- Det er sjældent at coveret og titlen passer sammen i vores tilfælde. Og nogle gange kan selv vores titler og tekster være noget syret noget at finde rundt i. Vi syntes bare det var fedt old-school i udseendet. Faktisk talte vi først om at bruge Lasse Højløkke, som vi har brugt de sidste to gange, men så blev vi enige om, at det kunne være sjovt at prøve noget andet. Så vi sad og kiggede lidt rundt på nogle forskellige artworks, og da vi alligevel skulle til Sverige for at mixe, kunne vi lige så godt gøre det hele lidt svensk (siger han og griner smørret). Og det her billede forelå så allerede og passede perfekt til den stemning, som vi gerne ville have frem.
Det ser meget dødsmetallet ud?
- Ja, det ser meget råt ud, og vi er jo netop gået tilbage til den gammeldags form for dødsmetal - ikke mere med at det der elektronik-pladder og skønsang, som vi har haft på nogle af vores tidligere skiver.
Hvordan med teksterne? Fortsætter I i samme genre som hidtil eller hvad er omdrejningspunktet?
- Ja! Altså nu er det jo Bo, der skriver alle teksterne, og det er alt sammen personlige tekster. Jeg tror, der er sådan lidt hiphopper gemt i ham med de tekster han laver: ”alle de der kællinger er fandeme nogle røvhuller” og ”dumme kælling, du råber altid ad mig”, ting i den stil. Ej, det er meget med kærlighed og sådan - i det univers han bevæger sig. Bare ikke på den gængse rosenrøde-agtige måde. Og jeg synes det sgu det er dejligt, at det ikke altid skal handle om ”Satan og helvede”, selvom vi spiller død. Det er der jo ingen, der kan forholde sig til. Det er sjovere, når det bliver noget med nogle personlige erfaringer.
Retter I nogensinde på Bos tekster?
- Nej! Det er forbudt! Men det er der heller ingen af os der nogensinde kunne se en grund til. Måske har han sat et komma forkert, eller stavet et ord forkert, og så siger man det til ham, og så siger han: ”hold din fede kæft” og retter det selv, fordi så får han ret.
Du nævnte selv en karriere på næsten tyve år med ti albums. Skiller det her album sig ud fra de andre på nogen måde - andet end at I er vendt tilbage til dødsmetallen?
- Både ja og nej. Jeg tror, man kan sige, at vi har kørt en sådan ret naturlig udvikling. Albummet i sig selv er egentlig ikke så meget anderledes fra det forrige, men vi går ind og leger med nogle nye ting, og så har vi taget nogle gamle elementer op igen. Og vi har slet brugt nogen form for keys eller electronica denne gang - og heller ingen clean sang. Det var noget af det, vi syntes var sjovt i et par år, men det er vi så gået væk fra igen. Og i dag tror alle, at den tendens kom sig af, at vi på det tidspunkt var på Roadrunner Records - og at de gerne ville sælge en masse plader. Men det var faktisk vores eget valg dengang. Men nu er vi tilbage til growl, råb, skrig og larm fordi det er sådan vi kan lide det.
Hvordan med lyden på den nye skive. Spiller Thomas (trommer) med trigger?
- Vi bruger faktisk både mikes og trigger, bare for en sikkerheds skyld, hvis nu lortet lyder mærkeligt. Og så mixer vi så lyden. Så kan man altid gøre lyden mørkere eller præcis indstille det, så det lyder, som man vil have det. Når vi spiller live bruger vi ellers normalt kun mikes med mindre vi spiller på meget store festivaler. Og det er fordi Thomas slår så sindssygt hårdt, så det hele har en tendens til at dobbelt-trigge, fordi trommeskindene står og vibrerer.
Ja, der er sådan en tendens til, at tingene kan komme til at lyde meget ”shaky” og shufflede, hvis man spiller med trigger - pga. forskudt lyd blandt andet.
- Ja, lige præcis. Vores trommeslager hader simpelthen triggere. Og jeg synes også der er en tendens til, at når trommeslagere spillere med det, kommer de til at sidde og fifle for meget med lyden - og så spiller de ikke igennem. Så vi er alle mest stemt for, at det lyder som rigtige trommer - sådan old-school igen. Jeg kan godt lide, når trommerne får nogle bank.
Jeres lyd er meget mørk og rå, men I spiller på 6-strengede guitarer og 4-strenget bas - hvad stemmer I i?
Vi stemmer i Bb!
Det er godt nok meget, I stemmer ned. Det er en tritonus, altså 4½ tone. Dvs. at det er dybere end den dybeste streng på en 7-strenget guitar. Hvordan fungerer det?
- Jamen det fungerer fint, men vi spiller også med sindssygt tykke strenge - 0.14 til 0.70. På mine strenge-pakker står der faktisk en advarsel i stil med: ”this is not a set of bass-strings”.
Men bliver guitaren ikke sådan lidt båndfalsk, når den er stemt så meget ned?
- Nej, nej, det fungerer fint og så spiller vi på baryton-guitarer. Så det hele lyder helt naturligt. Altså, vi har prøvet at spille med den samme stemning, men med tyndere strenge, og alting kom bare til at lyde enormt mudret. Men nu lyder det næsten som om vi bare spiller på normale guitarer stemt i kammertonen (A 440). Vi prøvede faktisk engang at stemme den halve tone ekstra ned, så vi kom ned i A, men det kunne ikke lade sige gøre. Det er simpelthen for dybt. Jeg tror godt nok at Korn gør det, men det blev altså for underligt. Men det skal jo være dybt, når det er dødsmetal. Det skal være som at flå i en rive, når man spiller.
Det var Ziggy, der producerede jeres forrige skive og Tue Madsen, der mastererede. Hvem er det denne gang?
- Denne gang har Ziggy både produceret og mastereret, og så er det Frederik Nordström (Dimmu Borgir) der har mixet den. Vi indspillede i november, mixede i starten af december og så fik den masteret i sidste uge. Altså måske er det lidt meget at sige, at Ziggy har produceret. Vi indspillede trommer hos ham og så indspillede jeg alt guitar og bas i mit eget studie.
Hvorfor har du indspillet bas?
- Nåh men det var fordi, jeg nåede sgu ikke lige at lære Jonas numrene og sådan noget. Altså, det er jo mig, der har skrevet hele pladen, lige som jeg gjorde sidste gang. Ja, og vi er ikke lige sådan nogen, som siger: ”hej, skal vi ikke øve i dag”. Det er mere noget med noget tabulatur og så sidder man og lytte til CD'en og øver på den måde. Vi bor jo i fire forskellige byer: Århus, Silkeborg, Mørke og København. Så det kan ikke lade sig gøre at øve f.eks. tre gange om ugen.
Hvordan får I det til at løbe rundt, I har jo temmelig godt gang i det her - og udover det, har I jo fuldtidsarbejde?
- Ja, jeg er f.eks. systemadministrator. Jeg har heldigvis en meget fleksibel og forstående hippie-chef, som godt ved, at jeg skal stikke af en gang imellem. Men jo, det er jo svært. Man kan ikke leve af at være musiker i Danmark, det må alle indse på et tidspunkt. Så har man et job ved siden af, og så giver man den gas i fritiden med det, man brænder for.
Hvad med inspirationskilder?
- Ja, det er faktisk alt andet end metal. F.eks. ganske almindelig pop-musik. Jeg er faktisk meget inspireret af alt det, jeg hører i radioen. Jeg hører sjældent metal. Og der kommer så meget hele tiden, så man kan ikke følge med, og på et tidspunkt giver man op. Så jeg lytter faktisk meget til radio. Og så lige pludselig er der et eller andet boy-band, som spiller en sang, og så har man en riff-linie til et nyt nummer.
Det er altid meget forskelligt, hvordan bands skriver musik. Hvordan ser Jeres skrive-process normalt ud?
- Jeg skriver normalt først musikken. Jeg sidder ikke og spiller det eller noget, jeg får altid idéerne inde i hovedet. Og så lægger jeg tracks'ne ned sammen med en trommemaskine og smider det ud til de andre på CD'er, og så kommer teksterne til bagefter. Det er sikkert mere normalt at man står og laver musikken sammen, men det gør vi altså ikke.
Hvad bevæger I jer i skalamæssigt og tonalt?
- Klart dur (siger han og griner højt). Det skal jo være lalle-gladt når det er metal. NEJ, det er selvfølgelig mol - det skal være melankolsk. Temaerne kan være alt muligt, men tit bruger jeg pentatont-materiale, bortset fra soloerne, hvor jeg er mere heavy metal inspireret. Der kan jeg godt lide gode gamle 80'er-agtige soloer.
Fremtidsplaner?
- Tour med Urkraft og The Burning er det, der står først på dagsordenen. Det er vores manager, som har fundet på matchet. Og dernæst står den på festivaler, selvom der ikke lige er noget fastlagt endnu. Højst sandsynligt nogle af de tyske festivaler, for vores primære marked er Tyskland. Vi sælger 1/3 af vores skiver dernede. Ja, og så har jeg selvfølgelig allerede skrevet det første nummer til vores næste CD. Men det bliver først om et stykke tid, vi går i gang med den. Vi er ikke lige dem, der ridder samme dag, som vi sadler, hvilket naturligvis hænger sammen med, at vi netop har fuldtidsjobs at se til. Og det er fedt, at vi er enige om, at det er sådan, det kører. Det dur ikke, at forsøget at komme til at leve af det her, det kan ikke lade sig gøre.
”The Prestige”, der udkommer d. 31. marts gennem AFM Records/Target, er bandets tiende album i alt, og vi løfter her sløret for, hvordan playlisten på skiven kommer til at se ud:
01. Let Go
02. The Tension
03. Weak Is your God
04. Working Class Zero
05. A Song Of Myself
06. Like Cancer
07. Love Is Tasted Bitter
08. She Knows
09. A Child Is Missing
10. The Key To My Salvation
11. …Your Devoted Slave
12. Ich Bin Verloren In Berlin
Illdisposed anno 2008:
Bo Summer - Vokal
Jakob batten - Guitar
Franz Hellboss - Guitar
Jonas Kloge - Bas
Thomas Jensen - Trommer
