INTERVIEW: KONKHRA Med 20 år på bagen kommer man vist ikke udenom at betegne Konkhra som veteraner på den danske metalscene. Bandet har dog ikke været pladeaktuelle i mere end seks år, så forventningerne til comeback-albummet "Nothing Is Sacred" har helt sikkert været betragtelige, og frontmand Anders Lundemark fortæller her bl.a. om grunden til den lange pause, og de tanker der ligger til grund for den nye plade.   Af Lasse Meldgaard Først og fremmest; tillykke med jeres nye plade! Det er ved at være længe siden man sidst har hørt noget fra jer på album-fronten. Kan du hurtigt ridse op, hvad der er sket i og med bandet siden ”Reality Check”? - Vi fik lidt problemer i privatsfæren, som udmøntede sig i at Kim og senere Johnny smed håndklædet i ringen, og da jeg selv var i en tumultagtig periode, gik der lidt tid før der skete noget. Vi lavede faktisk nogle pre-produktioner med Johnny, men da han smuttede smed vi materialet ud, og ventede lidt på at finde den rigtige trommebasker. Der var mange, der skrev, og der var sgu nogle grineren imellem, som ham fra Texas, der brugte mere tid på at vise os sin våbensamling end at spille, og også et par prominente drenge, der var klar til at hjælpe. Men Lars og jeg var enige om at det skulle være en forholdsvis lokal gut, og der var én i Gøteborg, som vi var ved at tjekke ud, da Mads skrev. Jeg havde allerede set Mads live, da jeg skulle lave lyd for et band han spillede i på The Rock. Han kiggede over fra diget og vi jammede et par numre som f.eks. ”Warmonger”, og efter den omgang var der ingen tvivl. Mads er samtidig en super behagelig person, og vi blev enige om jamme de nye ting, og skrive resten sammen. Vi kørte på som en trio i et stykke tid, og jeg fik James (Murphy red.) til lave soloer. Planen var så at finde én der kunne dække os ind live, og samtidig gro fast så vi kunne få en stabil lineup igen. James kan ikke toure efter hjernesvulsten, så vi vidste hele tiden, at der blev brug for en mand på den post live. Så kom Michael ind i billedet. Mads og ham havde haft en del projekter kørende, og der er ingen tvivl om, at her er en mand med store evner, og en lovende fremtid. Klar med en lineup begyndte vi at forhandle aftaler, da der lå en del tilbud vi kunne tage stilling til. Efter et halvt år med tovtrækkeri, blev vi enige om at udgive den selv, og prøve at stå helt på egne ben. Jeres nye album har fået titlen ”Nothing Is Sacred”. Hvordan kom I frem til den titel? - Det kom sig af at alle teksterne berører de samme problemer på hver sin måde. Man kan sige, at denne sive er tættere på at være en konceptplade, end de gamle var, og på en sær måde får den nye faktisk samlet hele bagkataloget i dette koncept, som kunne være vores bud på bedre forståelse af vores virkelighed, da der sker flere og flere hændelser som underbygger de teorier vi har været eksponent for siden vi startede. Man kan sige at vores tidlige udgivelser var en del mere naive, men at det nye materiale er ved at nærme sig nogle konklusioner, som er logiske nok til at blive præsenteret som et samlet helhed. I har før arbejdet sammen med James Murphy, og han leverer 'gæste-leads' på titelnummeret fra jeres nye album. Hvordan fik I stablet dette på benene, og hvordan fik I det til at gå op, rent praktisk? - James spiller faktisk på 8 numre, og det kom i stand ved at jeg tog forbi ham derhjemme, og vi sad i hans studie i et par uger. Faktisk var jeg forbi et par gange, og i mellemtiden kom han op med en masse rigtig fede ting, som passede perfekt på skiven. Vi har jo altid ment, at der skal være fede leads på en metal-skive, og han er jo stadig helt i særklasse. I har også arbejdet sammen med sangerinden Leeloo, som leverer ren vokal til ét af jeres numre. Hvordan opstod dette samarbejde og idéen dertil? - Hun sang en melodi, som jeg havde haft i hovedet i et stykke tid, og da pladen afrundes med en nærmest religiøs bøn, var det passende, at der blev brugt en melodisk kvindevokal, men Leeloos klang er helt speciel og meget kraftfuld -hendes størrelse taget i betragtning - og det fede er, at selvom det helt sikkert lød af pis, da jeg skulle nynne det for hende, fangede hun idéen første gang, og klaskede det ind på ét take, og så var det eneste der manglede, at overbevise de andre om at det var en god idé. Det var straks mere besværligt, men Mads og Michael synes det var ok efter et par gennemlytninger. Jeg tror Lars syntes det var noget lort, men han gik med til det, da alle andre efter lidt tid synes det var en naturlig del af sangen, og egentlig også af hele pladen, fordi tekstdelen afrunder det hele på en fed måde. I er længe blevet defineret udefra som ”thrash/death”, men det virker på jeres nye plade som om, at I - med undtagelse af nogle få numre - hælder mere til 'thrash' end til 'death'. Kan der være noget om snakken? - Sjovt nok er der delte meninger i pressen om det her. Og jeg tror det fordi ”Nothing Is Sacred” er lidt mindre stilren, end nogle af de andre plader. Jeg har tilladt mig at bruge mere stemme denne gang, selvom folk tit har lidt problemer med det, og foretrækker hvis jeg growler mere konsekvent, men jeg er af den mening, at det gør pladen en del mere personlig, og så kunne det jo være meget fedt, hvis folk rent faktisk kunne forstå nogle af de ting jeg synger om, og det bliver unægtelig sværere hvis man bare øffer løs med den dybeste, savlende growl, man har på hylden. Den bruger jeg mere som dub på den nye, og det bryder jo lidt med den rene death metal skole. Jeg synes bare det giver noget mere personlighed. Riff-mæssigt, og på trommerne, er der jo nok lige dele fra begge skoler, selvom Mads nu giver de fleste thrash-typer det voldsomste baghjul. At være et band med så mange år på bagen kan være både godt og skidt, som et resultat af blandingen mellem anciennitet i faget og forventningen blandt fans. Hvordan har I det selv med jeres nye album, og hvad lader man sig inspirere af efter godt 19 år i branchen? - Vi blev dannet i 1989, og det er jo et stykke tid siden. Det er svært at skrive, fordi de gamle ting holder en vis standart og stil, og det tager sin tid at blive tilfreds. Der er en del konventioner man ikke bare kan bryde for meget med, og man skal passe på med at lade sig forføre at inspirationer som falder uden for kategori. Konkhra har dog en samling inspirationskilder, som ikke kan tørre ud, og Celtic Frost, Slayer, Morbid Angel er jo sikre bets, hvis man mangler lidt idéer. Man skal bare tilsætte lige dele bonderøv og smadder og groove, og bingo; glædelig jul! For tiden bliver der talt meget om den ”blomstrende, danske metalscene”, og den har unægtelig været under megen udvikling på det seneste. Hvordan ser du på den danske metalscene og dennes udvikling, som et band, der har været med så længe? - Jeg tror ”blomstringen” mere er et udtryk for at branchen desperat leder efter det band, der kan betale næste måneds husleje og personalets løn. Der udkommer meget mere end for 10 år siden, men det meste er jo stadigt noget ligegyldigt bras. Der er dog nogle dejlige perler imellem, som Corpus Mortale, The Cleansing og nogle stykker mere. Måske er mit svar også på baggrund af det faktum, at jeg har aldeles opgivet at følge med, og jeg er tilbøjelig til at sætte klassikere på, hvis jeg endelig har tid til at høre musik. Har I nogen tour/koncert-planer henover foråret og sommeren? - Ja, vi tager de shows der passer ind i vores efterhånden småtravle liv. Er der ellers noget, du føler for at tilføje? - Ja, tak for interessen, og jeg håber, at vi ses til vore shows i foråret. Stay mædl! Tak for dine svar og god vind fremover! - Tak i lige måde - gode spørgsmål er altid en fornøjelse. ANNONCE ANMELDELSER