: : Danish Metal : : ANMELDELSE
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
ANMELDELSE

01. We Become
02. Bound
03. Our Floods Divide
04. Naked Silence
METHONIA
Of Love
(Demo)

Af Jens Asbjørn Bøgen

Aalborgensiske Methonia er ude med en ny EP, ”Of Love”, der byder på fire numres velspillet progressiv metal. Optagelserne er mixet af Casper Skafte og artworket er Rune Stigarts værk.

Cd'en starter ellers noget overraskende med fire sekunders skrig og larm, hvorefter den slår over i tunge guitarriffs og hastige pedaler. Først efter godt et halvt minuts tid får den eksperimenterende stil lov til at udfolde sig med ren guitarlyd, og en glimrende vokal fra forsanger Jess Klemmensen. Passagen op til omkvædet derimod byder på en noget anden stil, hvor guitar og trommer dominerer en messende, uforståelig vokal, hvor omkvædet i sig selv er meget hvad man kunne forestille sig et progressivt metalband ville begive sig ud i. En igen veludført vokal blandet med flotte kor som andenstemmer samt knapt så dominerende akkompagnement, som man kunne frygte. Nummeret igennem byder på flere instrumentale forløb og god dynamik. Slutteligt sniger der sig en form for growl ind, inden instrumenterne får lov at afslutte ”We Become” efter godt fem minutters tid.

Næste nummer, ”Bound”, introducerer for alvor keyboard og klaver spillet af guitarist Søren Hoff, da der under store dele af sangen tydeligt høres forskellige klavertoner, der er med til at give hele herligheden et ekstra pift. Mod slutningen af skæringen indfinder der sig et instrumentalt forløb, hvor klaveret spiller en stor rolle - og det gør det godt! Ellers er nummeret præget af noget mere dominerende guitar end før, til tider måske lidt for meget, da vokalen godt kan virke til at drukne lidt.

”Our Floods Divide” fortsætter stilen fra før med tunge guitartoner, dog nu også med en ren guitarlyd samt små forløb med et noget lysere, forvrænget udtryk. Den rene guitarlyd og klaveret får også en passage senere hen, der får det hele til næsten at lyde som et stille og roligt nummer, hvad det sidste omkvæd dog hurtigt får rettet op på.

EP'en afsluttes med ”Naked Silence”, og her er der intet nyt under solen. Der er brugt elementer fra de tre første numre på forskellig vis, og Klemmensens vokal brænder fint igennem langt hen ad vejen. Nummeret adskiller sig dog lidt ved at have et længere instrumentalt basforløb, der godt kan få de knapt så bas-begejstrede til at sidde og længes efter noget nyt.

Alt i alt vil jeg sige, at de fire gutter i Methonia er sluppet rigtig godt fra de nye numre, og selvom man måske ikke er den største fan af den progressive del af metalgenren, er ”Of Love” bestemt en lytter værd.
ANNONCE
INFORMATION
Stil/Genre
Progressiv metal
Udgivelsesdato
10.09.08
Anmeldt
25.03.09
Links
Methonia