Mnemic udgav i januar deres tredje og meget ventede album "Passenger". Guitarist Mircea Gabriel Eftemie beretter bl.a. om jagtens på den rette forsanger, indspilninger i USA og tourdruk med God Forbid.
Af Martin Lyager Nielsen
Efter Michaels exit fik i Tony Jelencovich med i bandet, hvilket dog var en kort fornøjelse. Hvad gik der galt?
- Manden levede i en hel anden verden, og kunne ikke rigtigt forstå, hvor vi gerne ville hen med bandet, samt hvor meget arbejde der egentligt ligger i Mnemic. Vi tog ham med i bandet mest pga. vi blev tilbudt en US tour med Meshuggah, som vi ikke rigtigt kunne sige nej til. Michael havde næsten lige forladt bandet, og i bund og grund, var det en forhastet beslutning fra vores side af, som vi så senere lærte af. Da vi kom til USA godt 2 uger inde i touren, blev vi tilbudt en anden turné, som support for Arch Enemy, der lå lige efter Meshuggah touren. Problemet var at Tony havde andre planer, og ikke rigtigt kunne stå ved hans beslutninger, men blev så overtalt til at tage de ekstra uger på Arch Enemy touren. Da vi kom hjem gik vi i gang med at skrive nyt materiale, og begyndte at lave præ-produktion til den tredje plade, og dermed fastsat en dato for at indspille. Vi tog os rigtig god tid, som i vores verden betyder højest 6 måneder, for at lave nogle solide numre. Vi kom til et punkt, hvor vi blev nød til at rykke vores indspilningsdato, da vi ikke var 100 % klar med materialet. Den nye deadline vi satte os for var igen et problem for Tony, da han havde andre planer med de 5 andre bands han spillede i. Problemet var at han skulle på ferie i den respektive periode vi skulle indspille i, samt han skulle turnere med et andet band. Det var gang på gang de samme historier og problemerne blev ikke mindre, så vi besluttede os for at vælge dødsløsningen og fyre ham.
Franske Guillaume Bideau tog derefter over, og det er ham man kan høre skrige lungerne ud på ”Passanger”. Er han den helt rigtige sanger for Mnemic?
- Efter at have været igennem en del auditions fra alle mulige forskellige folk, lige fra danskere til svenskere, selv endda Lawrence Mackrory, der sang på den første Darkane plade, så ja, det er han da, ellers ville vi jo ikke have tilbudt ham pladsen. Han passer ind i bandet på alle punkter, da folk jo også må forstå, at det ikke kun er vokalen det drejer sig om. Det drejer sig også om hvor meget personen brændte for bandet, hvor godt vi svingede sammen, hvordan han ville være på en scene, hvordan han ville være på turné, og om det var muligt at tage af sted og være væk i mange måneder på tour osv osv. Det er jo ikke alle der kan holde tourlivet ud, rent mentalt/fysisk, og det er ikke alle der kan gøre det vi gør. Guillaume var mere end klar, og gjorde et rigtigt godt indtryk på alle i bandet. Udover det, så vil jeg sige at han er en rigtig god sanger med mange musikalske talenter, og skide god til det han laver.
Hvordan har det været at indspille pladen i USA med Christian fra Fear Factory?
- Nu er det ikke fordi Christian var kaptajnen på skibet, som mange gør det til, men jeg vil sige at det helt klart var meget anderledes end hvad vi er vant til. Vi ville jo prøve noget helt nyt denne gang og gik også i en anden retning. Da vi var i L.A. hed det første studie vi indspillede Track Record Studios og der havde bands som Megadeth, Kiss og Billy Idol indspillet. Det var en rigtigt fed oplevelse for os bonderøve, der kom fra Danmark. Studierne vi indspillede i var rigtige fede, alt udstyr var super hi-tech og der var mange guldplader på væggene. Vi indspillede trommerne med Warren Riker, som er en rigtig cool makker. Han havde arbejdet sammen med Down og The Fugees og var ikke den store fan af triggers, hvilket vi synes var rigtigt fedt. Han var med til at presse Brylle i studiet til det yderste, for at få de bedste takes ud af ham. Vi kom igennem et par forskellige arbejdsmetoder vi ikke rigtigt var vant til, hvilket var rigtig fedt. Da det kom til guitarerne og bassen, tog vi over i et andet studie som hed David Harvey, hvor vi benyttede os af forskellige toppe og instrumenter. Her var Christian mere inde over arbejdsprocessen, og jeg vil sige han var mere med til at skaffe os gear end at producere bandet. Vi havde en tekniker som hed Jeremy Blair der arbejdede med Christian og det var i bund og grund ham som trykkede på ”record” knappen. Vokalen blev indspillet i Frankrig i Guillumes studie og alt gæstevokal med Jeff og Shane blev indspillet i Christians hjemmestudie. Alt i alt brugte vi 5 studier til guitar/bass, vokal, trommer og på at lave samples, samt mixe og mastere. Det gjorde vi i Antfarm studiet med vores gode ven Tue Madsen. Hvad kan jeg sige; i USA har de bare generelt andre arbejdsprocesser og tænker anderledes end europæere. Det er overhovedet ikke for at lyde arrogant eller noget i den stil, men vi som europæere er mere velorganiserede end dem, og vi er måske nok også lidt mere intelligente når det kommer til stykket. Det var fedt at opleve noget anderledes og være i et andet miljø, men næste gang tror jeg bare at vi kommer til at holdes os til vores kanoner og de arbejdsprocesser vi er vant til.
”Passenger” er jo nærmest blevet et sammenrend af profiler fra den internationale metalscene. Hvordan fik I Jeff Walker, Shane Embury og Roy Z. til at medvirke?
- For godt 2 år siden, var jeg på vej til Canada og skulle flyve fra Kastrup. I lufthavnen fik jeg øje på en ret korthåret Jeff Walker-lignede-makker, men var ikke helt sikker på om det var ham. Jeg skulle helt klart tjekke det ud, og derfor forfulgte jeg ham nærmest blandt de andre rejsende. Da jeg kom op på siden af ham sagde jeg ”Det er sgu da Jeff Walker fra Carcass!”. Han så lidt forvirret ud og blev en smule rød i bægeret, men jeg gav ham hånden og sagde at det var en stor ære at møde ham. Vi havde begge et par timer at slå ihjel, og dermed tog vi samtalen i baren, hvor han med glæde betroede sig og fortalte om de gode gamle Carcass dage og hvor meget han bare hadede musikindustrien - vi havde en del til tilfældes, hvilket var rigtig fedt. Jeg fik hans nummer og han sagde næste gang vi kom til UK, skulle vi bare ringe til ham. Vi holdt kontakten ved lige, og da vi var i L.A. var det faktisk noget af et tilfælde at han var der sammen med Shane fra Napalm Death da de skulle spille et par shows med Brujeria. Jeg inviterede dem til at komme ud for at drikke nogle bajere og hænge ud, og da de kom ud til studiet spurgte vi dem om de ikke havde lyst til at lægge lidt vokal på, og the rest is history... Roy Z er en hel anden historie. Jeg lærte ham at kende for vel også godt 2-3 år siden, igennem vores A&R som fik os signet. Efter vi udgav ”Audio Injected Soul” tog jeg til L.A. for at fejre nytår hos B Real fra Cypress Hill sammen med Christian fra Fear Factory og vores nye management. Det var der jeg mødte Roy Z, hvor han meget overraskende fortalte mig at han var stor fan af den første plade, og af Tues produktioner. Manden var jo super flink, nede på jorden og meget sympatisk. En rigtig mafia gringo med spanish flavour, taget ud af en Scarface film. Vi holdt kontakten ved lige og da vi skrev de nye numre foreslog jeg bandet vi skulle prøve at samarbejde med ham. Han var med på ideen, og da vi lavede præ-produktion byttede vi filer på nettet og han skrev halvdelen af singlen ”Meaningless”.
Der har utvivlsomt været meget store forventninger til ”Passenger” fra alle sider. Har I følt det pres i forbindelse med skriveprocessen?
- Ja, der har helt klart været et rigtig stort pres, og en tung vægt på vores skuldre. Pladeselskabet mente at vi skulle skrive en ny 2Master of Puppets2, vores management mente vi skulle skrive rene P.O.D. sange, så vi kunne bryde ud i radioen i USA, og jeg ville bare at vi skulle skrive noget hårdere og hurtigere og uden nogen omkvæd. I bund og grund sad vi og diskuterede om hvordan numrene skulle lyde, og hvor vi egentligt gerne ville hen med vores karriere. Vi snakkede frem og tilbage, og i sidste ende skrev vi nogle numre, som vi var glade for, og som vi var tilfredse med. Vi kunne jo ikke rigtigt skrive noget som ikke var Mnemic, eller skrive rene pop sange. Jeg synes generelt at der var alt for mange meninger om hvordan vi skulle lyde på denne plade, og jeg er glad for at vi bare gjorde hvad vi gjorde.
I har efterhånden solgt mange tusinde plader, så Jeres popularitet kan der vist ikke sås tvivl om. Men hvordan oplever i selv fremgangen, når I kommer rundt?
- Vi hører at folk gerne vil se os i Europa, vi får hele tiden forespørgsler på koncerter, og nu vil Australien også se os, hvilket er super fedt. I USA går det rigtigt godt og frem ad. Vi har vel haft 5-6 tours i USA, hvor vi har spillet en del support for større bands, og vi har bygget bandet op, rykket op i support-slots osv. Det kan man mærke især på vores pladeslag. I den første uge da ”Passenger” kom ud, solgte vi mellem 2-3.000 plader i USA, hvilket er et pænt beløb. Hvis jeg skal sige noget om os og Danmark, så kan jeg da sige at vi sælger lige så mange plader som Hatesphere, men vi spiller jo bare aldrig herhjem - allerede der synes jeg at der er fremgang. Men det er jo aldrig nok for os, for vi skal op over de 100.000 plader før vi kan komme ud og feste. Igen, man bliver ældre og livet begynder også at presse lidt på med kærester, boliger/hus, børn og mange andre ting. Jeg ved bare, at så længe der er efterspørgsel på bandet og folk er interesseret, vil dette band altid være kørende og i live. Vi tager det én dag af gangen.
I er lige nu på tour med God Forbid i staterne. Hvordan er det gået indtil videre?
- Vi kom hjem i sidste uge faktisk. Det var en god tour for os, da vi havde den nye plade med os, og kunne sælge den til fans, før den kom i butikkerne. Touren i sig selv var ikke så stor, da God Forbid ikke trækker mere end 300-500 mennesker, men vi kunne da føle at efter vi spillede, så var der da en mængde mennesker der gik, hvilket vil sige, ar vi har åbenbart fået fans i hvert eneste stat i USA. Alt i alt var det en god, men alt for lang tour, på godt 2 måneder. Så forestil dig hvor godt det er at komme hjem til sine egne omgivelser.
Der var jo noget med en drukkonkurrence mellem Jer og rødderne i God Forbid. Jeg går ud fra i holdte den danske fane højt og jordede de yankees?
- Selvfølgelig gjorde vi det og i sær når det kom til druk. Men jeg tror de jordede os da det kom til stoffer…
I har lavet en video til nummeret ”Meaningless” - igen med svenske Patric Ulleaus ved roret. Kan I fortælle lidt om idéen bag videoen?
- I bund og grund ville vi lave en video som kunne hænge sammen med pladekonceptet, men også lave noget ”flashy” der kunne spilles i TV. Det er aldrig til at sige med Patrik, for man får jo altid kvalitet når man arbejder sammen med ham, men denne gang sagde vi til ham at vi godt kunne tænke os at spille på månen. Det blev i stedet for til at par sandbjerge i Sverige og fornemmelsen af at vi kommer fra månen. Kort og godt: den har ikke en skid at gøre med pladen, udover at det ser fedt ud og den kan spilles i TV overalt i verden, hvilket er det vigtigste.
Kan man forvente en større tour rundt i Danmark fra Jeres side i den nærmeste fremtid?
- Ja, vi skal på en headliner tourne i maj/jJuni i Europa og touren vil faktisk starte i Danmark med et enkelt gig, men vi vil også komme tilbage efter sommeren, og vi glæder os rigtigt meget til at spille vikingelandet.
