24.06.09 Ny guitarist i The Burning
The Burning oplyser at de de har taget afsked med guitarist Rasmus Normand, og erstattet ham med Alex Kjeldsen, der før har slået sine folder i Dawn of Demise. Om udskiftningen har frontmand Johnny Haven følgende kommentar: ” Det er ikke noget ondt brud, vi vil altid være venner med Rasmus, og han ønsker stadig det bedste for The Burning, men syntes bare at det blev sværere og sværere at finde den tid det tager at spille hegn. Vi er glade for det kæmpe arbejde han har gjort for The Burning, og ønsker alt held og lykke til både ham, hans kæreste og deres nyfødte barn. Alex har vi kendt siden vi tourede med Dawn og hans spillestil passer perfekt til The Burning, han kan både thrashe, groove, spille mega tungt, og så er han en god makker selvom han har Beatles hår. Vi har jo vist det her i et stykke tid og har ligeså stille gået og arbejdet på nyt materiale med Alex og vi føler os stærkere end nogensinde og er super tændte på snart at komme igang med at spille jobs igen, og få "luftet" et par nye numre på en kommende tour der vil blive offentliggjort snarest.”
24.06.09 Hatebanger klar med nyt musik
Hatebanger været en tur i studiet igen, hvilket har resulteret i tre nye numre, og de kan nu høres på bandets MySpace. Det nye materiale er det første med deres nye sanger Anders Julian Kjær, der tidligere var en del af hedengangne Blindfault. Det vil være muligt at høre de nye numre live på følgende datoer:
18.07 - Heft-Fest på M/S Stubnitz, København
01.09 - The Rock, København
23.06.09 Titel og artwork til nyt Illdisposed album
Illdisposed har døbt deres næste album ”To Those Who Walk Behind Us”, og det udkommer d. 28. august via Massacre Records. Samtidig har bandet løftet sløret for cover-artworket, der er lavet af René Asmussen (Evergrey m.fl.), og kan ses her. Derudover skal det nævnes at Massacre vil genudgive århusianernes to Roadrunner-plader ”1-800 Vindication” og ”Burn Me Wicked” samtidig med det nye album, og at disse vil komme til at indeholde noget endnu uspecificeret bonusmateriale. Sidst men ikke mindst har Illdisposed indgået en ny publishing-aftale med Warner Chappel, efter at deres kontraktlige forpligtigelser til EMI Music Publishing var opfyldt.
23.06.09 The Psyke Project lufter albumdetaljer
The Psyke Projects fjerde album har fået titlen ”Dead Storm”, og det er blevet til i samarbejde med de internationale super-producere Frederik Nordström og Henrik Udd i Göteborgs Studio Fredman. De to herrer kan bl.a. skrive bands som In Flames, At The Gates, Soilwork og The Haunted på deres CV. Det har resulteret i en større og mere beskidt lyd end på bandets tre forrige albums, og igen er alt materialet indspillet live, hvilket har været et af The Psyke Projects varemærker siden de indspillede deres første album tilbage i 2003. ””Dead Storm” er en musikalsk fortolkning af vores skandinaviske herkomst, hvor brusende naturlandskaber og store fortællinger er med til at forme og beskrive denne lille del af verdenen,” udtaler bandets guitarist Mikkel Vadstrup, og fortsætter: ”Den kunstneriske indgangsvinkel er at skildre moderne metalmusik gennem den skrøbelighed og autencitet, som karakteriserer Nordens traditionelle spilletekniker og klang. Albummets på en gang voldsomme tyngde og store melodiske facetter udspringer af vores fascination af den barske, omskiftelige nordiske natur.” ”Dead Storm” udkommer verden over via tyske Lifeforce Records mandag d. 24. august 2009. I Danmark udsendes et strengt begrænset førsteoplag med eksklusivt bonusnummer til download. Lige nu er der premiere på førstesinglen ”Stockholm Bloodbath” på bandets MySpace-side. Coveret kan ses her, mens tracklisten har fået følgende udformning:
01. Fire Blizzard
02. Dead People Never Lie
03. Stockholm Bloodbath
04. Mile High Pillars
05. Polaris
06. Forget the Forgotten
07. Winter
08. Storms of the North
09. Cursed with Care
10. Utopia is not an Option…
Allerede nu er flg. efterårs-koncertdatoer bekræftede:
25/09/09 - København @ The Rock
26/09/09 - Kolding @ Pitstop
09/10/09 - Lyngby @ Templet
10/10/09 - Roskilde @ Gimle
15/10/09 - Århus @ Voxhall
16/10/09 - Viborg @ Paletten
17/10/09 - Odense @ Kansas City
23.06.09 Ny bassist i Royal Hunt
Bassist Per Schelander har forladt Royal Hunt, og er blevet erstattet af Andreas Passmark (Narnia, Rob Rock, E-Type).
23.06.09 Next Generation of Danish Metal
Target Booking og Danish Metal præsenterer Next Generation of Danish Metal, der er en ny mini-festival over to dage, der har fokus på otte af de bedste bands uden pladekontrakt, som den danske metal-scene har at byde på. Arrangementet finder sted på The Rock i København torsdag d. 9. juli og fredag d. 10. juli, og programmet ser sådan her ud:
09. JULI
23.30-00.10: The Omnihil
22.30-23.10: By The Patient
21.30-22.10: Whelm
20.30-21.10: Road To Manila
20.00: Dørene Åbner
10. Juli
23.30-00.10: The Interbeing
22.30-23.10: Fiji
21.30-22.10: Essence
20.30-21.10: She Is Malignant
20.00: Dørene åbner
Entréen er gratis om torsdagen, mens det koster 55 kr. at komme ind fredag.
17.06.09 Artillery releasefest i København
I forbindelse med udgivelsen af Artillerys comeback-album, ”When Death Comes”, holdes der torsdag d. 18. juni releasefest på Club Tex på The Rock i København mellem kl. 19 og 21. Her vil man - udover at kunne møde Danmarks thrash-legender og få autografer - også kunne vinde en masse fede præmier, lytte til pladen samt se videoen til ”10.000 Devils” på storskærm. Læs i øvrigt vores anmeldelse af "When Death Comes" lige her.
17.06.09 Crucifix klar med ny promo
Tilbage i april indspillede Crucifix tre nye numre i Munch Studios, der nu udgives som promo under titlen ”Legions of Death”. Mixning og mastering er varetaget af Stjerna fra Necromorbus Studios, coveret er kommet til at sådan her ud, mens tracklisten former sig således:
01. Legions of Death
02. Signs from the Abyss
03. Exhale into Darkness
Hvornår udgivelsen helt præcist vil være tilgængelig for masserne offentliggøres i den nærmeste fremtid. Den seneste tid har desuden budt på en udskiftning i bandet idet bassist Morten Andersen er blevet erstattet af Jonas Guldfeldt Viuff, som debuterede på de skrå brædder i forbindelse med Metal Magic festivalen, der blev afholdt i Fredericia for nyligt. For mere information kan www.crucifix666.com med fordel besøges.
11.06.09 Rock The Night i Aalborg
Rock The Night forlader de vante rammer i hovedstaden for en stund, til fordel for et gæstevisit på MS Stubnitz, når det ligger til kaj ved Aalborg havnefront. Det sker helt præcist torsdag d. 18. Juni, så forbered dig på en aften med ”sex, ink & rock 'n' roll”. Se flyeren her.
11.06.09 Nyt musik fra All In Ashes
Koldings All In Ashes har lagt to nye numre fra deres kommende EP ”The Beginning of the End” online, og de kan høres her.
11.06.09 Anoxia har været i studiet
Siden december har Anoxia været i studiet for at indspille en ny skive. Albummet er blevet døbt "A Lap Dance for the Devil", og er det mest ambitiøse udspil gruppen endnu har præsteret. Skiven er indspillet til dels i Jailhouse Studios med Tommy Hansen bag roret, og i Muzirkus Studios med Simon Jørgensen som slavepisker. Lige for tiden er Tommy Hansen i færd med at mixe skiven i Jailhouse, og den vil indeholde følgende 10 numre:
Lap Dance for the Devil
Flowers on My Grave
Beyond the Line
My Prison
Lonely Ride
Riskey on the Rocks
The tale of Jimi and Janis
Cold Violence
Hell Bent for Heaven
The Expected
09.06.09 Dawn of Demise i studiet
Dawn of Demise opholder sig for tiden i CB Studios i Holsted, hvor de 9 numre, der skal udgøre bandets andet album, indspilles. Skiven forventes ude d. 7. september gennem Deepsend Records, hvilket falder fint sammen med gruppens deltagelse i Headbangers Ball touren, der skydes i gang weekenden efter. ”Hvem der skal mixe og mastere skiven er ikke helt på plads, men det kan siges, at det ikke bliver ved Jacob Hansen igen. Ikke at vi ikke kan lide hans lyd, men denne gang skal der prøves noget nyt,” lyder det fra bassist Bjørn Jensen.
09.06.09 Metalnominerede til UMA
UMA - Underground Music Awards - er en prisuddeling forbeholdt det musikalske vækstlag i Danmark. Et dommerpanel har udvalgt fem nominerede i kategorierne alternative, electronica, hip hop, rock, pop og metal, hvoraf de nominerede i sidstnævnte er:
Diamond Drive
Fiji
Vira
Trusted Few
She is Malignant
09.06.09 Nyt band: Die Von Lust
Die Von Lust er et nyt band fra København med medlemmer i alderen 20-22 år. De har netop færdiggjort deres debut EP, som har fået titlen "Realm of Constraints". Skiven er blevet til i samarbejde med Morten Christoffersen, Victor Salomonsen og Chris Kreutzfeldt fra Mudslide. Morten Christoffersen har stået for at mixe og masterer EP'en. Artwork er ligeledes lavet af Morten Christoffersen. Man kan høre Die Von Lust's nye EP på www.myspace.com/dievonlust.
08.06.09 Visions of the End Festival
Den kommende weekend danner DampF i Fredericia rammerne om Visions of the End festivalen, der byder på 15 koncerter med bands fra ind- og udland. Programmet for de to dage ser sådan her ud:
Lørdag d. 13. juni:
Crowpath (S)
M:40 (S)
Under Al Kritik (DK)
Malum (S)
Dead Instrument (DK)
Diary About My Nightmare (D)
Body Core (S)
Endetarm (DK)
Søndag d. 14. juni
Sgt. Carnage (S)
Beton (SK)
Morkhimmel (CZ)
Killin' It (US)
Halsbrand (DK)
Uoplagt (DK)
Wicked Skulls (DK)
Entréen beløber sig i 85 kr. lørdag og 75 kr. søndag, mens en 2-dages billet koster 150 kr.
08.06.09 Nyt demo-nummer fra Unbelief
I fredags udgav Unbelief et nyt nummer, ”Sanity Revolts”, som vil være at finde på bandets kommende album. Nummeret er indspillet tidligere på året i Power Sound Studio i Odense. Mix og mastering er lavet af Peter Østergaard Christensen og Michael Hansen fra Power Sound Studio. Unbelief udgiver demoen for at vise verden, hvad Unbelief er støbt af i dag efter en udskiftning af rytmeguitarist. Bandets forsanger, Martin Nørlev, udtaler: "Nummeret skulle gerne vise folk, hvor meget Unbelief er vokset siden Uffe kom med i bandet. Han har bidraget med helt nye dimensioner og har været med til at sætte en ny standard for bandet. Det er stadig Unbelief, men det er grimmere, mere brutalt og aggressiv af helvede til." Gruppen spiller deres sidste officielle show i 2009 til Kansas City Live i Odense d. 26. juni, hvor også Hatebreed, Warbringer, As We Fight, m.fl. er på plakaten. Derefter går de i studiet, og indspiller deres debutalbum, som har fået titlen "Dread". "Sanity Revolts (Demo 2009)" kan høres og downloades gratis på www.myspace.com/unbelief.
08.06.09 Synthetic Torture udgiver album til september
Synthetic Torture har løftet sløret for detaljerne omkring debutlalbummet, som netop er blevet døbt ”A Prediction of Ailment”. Albummet er produceret af Jeppe Andersson og Jeppe Tobiasen, og efterfølgende blevet mixet og mastered i Hansen Studios (Aborted, Yyrkoon, Neaera, Volbeat, etc.) af Jeppe Andersson. Skiven rummer 10 numre af en blanding af ny og gammel dødsmetal, med coverartwork af Johnny Popeye (The Burning, Anubis Gate, etc.) og Martin Ottosen, og forventes ude i løbet af september måned gennem bandet selv. Artworket kan ses her, mens tre nye numre fra pladen er langt op på deres MySpace til fri aflytning. Synthetic Torture vil desuden kunne opleves live, når de med Mudslide og Aloop spiller sommer/efterårsturen "Hey MF 2009 tour" på følgende datoer:
28.08 - Bygningen, Vejle
29.08 - Riamuf, Ribe
04.09 - Konfus, Esbjerg
05.09 - Stengade 30, København
25.09 - Full Frequency Festival, Folkets Hus, Struer (m. Megalomania 999, Memorial + tba)
Flere koncerter i bl.a. Århus og Ålborg offentliggøres også inden for kort tid.
08.06.09 Memorial uden forsanger
Metalbandet Memorial har valgt at stoppe samarbejdet med deres forsanger Neil Poulsen. Bandet og Neil skilles som venner og i enighed. Neil kom med i bandet i slutningen af 2005, og har sunget på to demoer og bandets debutalbum, 'In The Absence of All Things Sacred' som udkom via engelske Copro Records/Casket Music i februar 2009. Memorial er i fuld gang med at arbejde på materiale til album nummer to, og leder endnu ikke efter en afløser.
08.06.09 Nyt band: Electric Hellride
Fra København kommer det forholdsvis nye metalband Electric Hellride, der spiller en art thrash metal med lejlighedsvise input fra den beskidte sydstatsrock. Medlemmerne har alle over 10 års erfaring fra diverse undergrundsbands. Bandet har selv stået for indspilningen af 8 sange, hvoraf 2 nu præsenteres på bandets MySpace. Nummeret ”Conspiracy” er mixet og mastereret af Frank J. Nielsen, der har mange års erfaring i metalbranchen og som inkarnerede dødshunde kender fra hans virke i hedengangne Compulsory. Det andet nummer på er ”Reload To Shoot Again” og på dette nummer er det Thomas Petersen fra street-metal-bandet Steelwill, der har stået for mix og master. Electric Hellride forventer at præsentere de første live-shows i løbet af sommeren, og håber at læserne i mellemtiden vil tjekke musikken ud.
03.06.09 Scarred By Beauty i studiet til juli
Scarred By Beauty oplyser, at de er klar til at indspille en EP, der får titlen “We Swim”, efter en periode, hvor der bl.a. er blevet skiftet ud i rækkerne: ” Det er kulminationen på en lang og hård arbejdsproces, udskiftning af bandmedlemmer og nye indgangsvinkler til vores musiske arbejde. Det nye materiale ligger langt fra vores tidligere arbejde, og enhver der sætter pris på gennemarbejdet og intelligent musik, vil uden tvivl finde "We Swim" interessant”, udtaler bandet. Indspilningerne påbegyndes d. 20. juli i Hansen Studios med Jeppe Anderson ved knapperne. ”Vi har endnu ikke en fastlagt release dato, men
"We Swim" skulle meget gerne være klar og færdigmixet og mastered i midten af august. Coverartwork laves af Marius Budu fra "Intense" (The Psyke Project, Hatesphere, Suspekt), og vil blive offentliggjort snarest,” slutter gruppen. På deres MySpace kan man løbende holde sig opdateret om indspilningerne, koncertaktivitet og nyt merchandise.
03.06.09 Cover til Compos Mentis-album fundet
For nylig præsenterede Compos Mentis to mulige covers til det kommende
album, "Our Kingdom of Decay", og i løbet af den sidste uge har en fansne
udtrykt deres mening mht. hvilket cover de bedst kan lide. 59 % stemte på
sagnhelten Holger Danske, mens kun 41% stemte på Den Lille Havfruen, og
dermed løb Holger Danske af med sejren. Det endelige cover kan ses her. Albummet omhandler Danmark, og ikke mindst visse skyggesider fra
danmarkshistorien, hvorved bandet præsenterer en fortolkning af landet som
rodløst og nihilistisk, et land hvor indbyggerne undertrykkes gennem en
specifik selv-forståelse - og i sidste ende opløses endda selve idéen om
nationen. Det siges, at når Danmark stander i våde, så vågner Holger Danske
op til dåd, og sagnhelten er derved et symbol på en slumrende, national
kampånd. Imidlertid er der ikke megen modstand tilbage i ham i den
portrætterede version på coveret, så ikke engang Danmarks sidste håb er i
stand til at redde nationen fra opløsning. For yderligere at understrege albummets tema offentliggør bandet på
Grundlovsdag, d. 5. juni, et e-card med samples og et gratis nummer fra det
kommende album. Hold øje med ourkingdomof.dk. Som tidligere annonceret udgives "Our Kingdom of Decay" d. 22. juni gennem
Strange Ears.
02.06.09 6 Degrees klar med ny EP
Efter en smule forsinkelse er 6 Degrees' kommende EP "Succubus Salvation" nu blevet færdigmixet. Der lægges i øjeblikket sidste hånd på coveret og på den nye hjemmeside, og EP'en kan købes igennem bandet inden for de kommende uger ved at sende en mail til bajeroghegn@hotmail.com. I mellemtiden er der mulighed for at tjekke hele skiven ud på www.myspace.com/6degrees. 6 Degrees kan desuden opleves live på Von Hatten i Randers d. 20. august, og der arbejdes ligeledes på en efterårstour