: : Danish Metal : : NYHEDER
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
NYHEDER
28.12.09
Nyt Koldborn nummer på Facebook
Tilbage i september måned udkom der en tribute-skive til det hollandske punkband Peter Pan Speedrock på det nystiftede selskab What Happened To The Reason For Screaming Records, hvor Koldborn til lejligheden havde skamferet nummeret "Heatseeker". Den sang kan nu høres på Koldborns Facebook-gruppe. Bandet har for tiden buret sig inde, for at skrive den plade skive færdig, og de forventer at gå i studiet i første halvdel af 2010.
28.12.09
Billy Boy in Poison og Palt releaseparty
Københavnske Billy Boy in Poison har netop lagt to numre fra deres helt nye EP "Perdition" op på Myspace. De nye tracks er indspillet hos Jacob Hansen i Ribe, og giver bandets oprindelige udgangspunkt i melodisk metalcore et tungt skud dødsmetal, endnu mere energi og lidt bølle-hc på toppen. D. 9. januar 2010 holder gruppen releaseparty for EP'en på det nye spillested BETA (ved siden af Amager Bio i København) sammen med Palt, der samtidig udgiver deres nye skive "The Pure Upspin". Parasight (metal/crust) varmer op, der er gratis entré, og en stak gratis fadøl til de hurtige. Kig fordi fra kl. 21.00. Covers til de to skiver kan i øvrigt ses i vores kalender.
28.12.09
Nye navne til Royal Metal Fest
Royal Metal Fest, der finder sted d. 15. - 17. april 2010 på Voxhall i Århus, har føjet yderligere 5 navne til programmet, som nu ser således ud:

Crowbar (US)
Onslaught (UK)
Gamma Bomb (IR)
The Ocean (D)
Disintegrated (DK)
Sepultura (US/BRA)
Belphegor (AT)
Decapitated (PL)
Lazarus A.D. (US)
Dawn Of Demise (DK)
The Kandidate (DK)
28.12.09
Death Comes Pale udgiver EP
Efter at have rumsteret i øvelokalet i fire år er Death Comes Pale klar med deres første udspil, EP'en "Through Carrion Eyes", som er indspillet i JBO Sound med Jacob Olsen bag knapperne. Udgivelsen vil blive understøttet af en håndfuld livejobs rundt i landet, heriblandt Århus, Aalborg og Herning. Alle 4 numre fra skiven kan høres i sin fulde længde på bandets MySpace, ligesom et fysisk eksemplar forventes klar i starten af det nye år.
23.12.09
Mnemic: Nyt nummer på MySpace
Endnu et nyt nummer fra Mnemic er nu at finde på MySpace. Det drejer sig om sangen ”March of the Tripods”, som stammer fra bandets kommende album, ”Sons of the System”, der udkommer mandag d. 18. januar 2010 via Nuclear Blast / Warner. Skiven kommer i øvrigt også som digipack med bonusnumrene ”Dreamjunkie” og ”Orbiting (Leæther Strip Remix)”.
23.12.09
Ny trommeslager i Mercenary
Efter det massive mandefald som ramte Mercenary tidligere på året, har bandet nu fået styr på lineuppen. Trommerne overtages af Morten Løwe (Submission, The Arcane Order m.fl.), mens bassist René Pedersen fremover vil tage sig af alt vokalarbejdet. Det ”nye” Mercenary kan første gang opleves live d. 12. februar 2010 i forbindelse med Shock Rock Festival i Aars.
22.12.09
Rock Shock Festival
Rock Shock er navnet på en helt ny, dansk, 3-dages, indendørs festival som vil blive afholdt i Kultur- og Messecenter Aars fra d. 12. - 14. februar 2010. Festivalen - som har en kapacitet på 7000 publikummer, hvoraf der er mulighed for 4000 overnattende gæster - byder på mere end 50 bands der spænder fra spændende, up-coming artister til større hovednavne som Mercenary og Carpark North. Der sælges både dagsbilletter (fredag: 120 kr., lørdag: 150 kr.) samt partoutbilletter (220 kr. uden camping og 280 kr. med camping), og de kan købes hos www.billetbutik.dk. På www.rockshock.dk offentliggøres der nye navne hver mandag, ligesom der kan findes meget mere information om festivalen.
22.12.09
The Kandidate albumdetaljer
I 2007 høstede The Kandidates ”Distort & Confuse”-demo en serie fantastiske anmeldelser. De spillede en række koncerter, der bl.a. førte til en nominering i kategorien ”Årets Liveband” som eneste ikke-signede band til DMeA, og det blev ligeledes til en nominering i kategorien ”Årets Talent”. Nu er bandets debutalbum, ”Until We Are Outnumbered”, endelig klar til at se dagens lys. Albummet udsendes mandag d. 1. februar 2010 af Napalm Records via Target Distribution i Danmark. Allerede nu kan man få sig en sniglytter her, coveret til skiven kan ses i vores kalender, og tracklisten ser sådan her ud:

01. Strength Through Diversity
02. Give Up All Hope
03. Shut 'em Up
04. Distress And Decay
05. In Hell
06. We Conform To The Unrighteous
07. Live A Lie
08. The Kill
09. Enemy
10. Yours Truly
22.12.09
Unbelief debutalbum og release party
Odenses Unbelief er snart klar med deres debutalbum, som har fået titlen “Dread”. Pladen er produceret af Michael Hansen og Peter Ø. Christensen fra SomeStudio.dk, som blandt andet har stået bag produktioner som Megalomania 999's ”Rebirth” og ”Hell Comes Around: The Second Coming”. Albummet er mixet af Michael Hansen og masteret af Lennart ”Bazzi” Hansen fra BigAssProduction. Coveret er lavet af Nicolei Martin Aagaard Rasmussen fra Pixed Interactive, og kan ses her. I bookletten gemmer der sig samtidig tre malerier, som er lavet af bandets ex-leadguitarist Jonathan Christensen, der tidligere på året fik et anfald af panikangst. Tracklisten former sig således:

01. Rip the Silent Night Apart
02. Burn the Bastards
03. Never Fall
04. Code Red
05. Pitch Black Pit 06. Hubris Will Follow
07. Sanity Revolts
08. One More Hour
09. Mindless
10. Deviant

”Dread” udkommer d. 5. februar 2010 via Gateway Music, hvilket markeres samme dag med et storstilet release party på Kansas City i Odense. På gruppens MySpace kan man desuden høre det nye nummer ”Never Fall”.
16.12.09
Hatesphere til USA med ny trommeslager
Hatesphere, som tidligere på året udgav det anmelder-roste album, ”To The Nines”, og som pt. er nomineret i hele fire DMeA-katagorier, forbereder sig nu på en 30 dages tour i USA sammen med vennerne i The Black Dahlia Murder, Obscura og Augury. Desværre må trommeslager Dennis Buhl takke af på grund af rygproblemer, og bandet ser sig derfor nødsaget til at aflyse den kommende Europa tour med svenske Hypocrisy. Afløseren for Dennis Buhl bliver det tidligere Mercenary-medlem Mike Park. Hatesphere har samtidigt indgået et samarbejde med Rune Walther (Dream Fire Agency), som nu agerer som bandets management. Som optakt til USA touren vil Hatesphere spille nogle få danske koncerter, hvor den første vil blive lige efter nytår d. 9. januar på The Rock i København. Resten af datoerne offentliggøres løbende på bandets hjemmeside.
15.12.09
Dawn Of Demise udgiver album nr. 2
Én af de stærkeste profiler på den danske metal-scene, Dawn Of Demise, udsender endelig den længeventede opfølger til debuten fra 2008, ”Hate Takes Its Form” - og igen er det det uafhængige amerikanske label Deepsend Records (Target Distribution), der står bag udgivelsen.

Med kirurgisk præcision og tonsende tyngde tilførte Dawn Of Demise med "Hate Takes its Form" en helt ny kant til dansk death metal. På albummet formåede bandet at kombinere en kraftfuld lyd, brutalitet og ligefrem aggression som lige nøjagtigt kategoriserer Dawn Of Demise.

Bandet har haft en uhyre høj live-aktivitet, bl.a. i form af landsdækkende tours med Hatesphere og As We Fight samt gæsteoptrædener med store internationale bands som Suffocation, Nile, Six Feet Under, Deicide og Exodus. Størstedelen af disse live-aktiviteter var endda før bandet overhovedet havde udsendt et album og på den måde er en overordentlig solid fanbase blevet bygget op de seneste par år. Den ultimative understregning af dette var den brugerbestemte kåring som årets "Bedste Live Band" ved Danish Metal Awards 2007 foran navne som Volbeat, Hatesphere og Mercenary.

Deres tighte live-performance og scene-løjer fik Roskilde Festival at opleve i 2009 og netop nu har bandet succesfuldt overstået Danmarks største karavane for metal-musik, nemlig Headbangers Ball Tour, hvor de gæstede det meste af landet med artsfællerne i Illdisposed og Hatesphere.

D.19. januar 2010 udsendes opfølgningsalbummet ”A Force Unstoppable” world wide - og d. 8. februar i Danmark - som perfektionerer bandets udtryk yderligere, og ganske givet cementerer bandets position herhjemme. Albummet er indspillet i CB Studios med Christian Bonde bag knapperne, som har givet bandet en mere rå lyd end tidligere, mens Johnny Haven (The Burning) er manden bag coveret, der kan ses i vores udgivelseskalender. Det nye nummer, ”Multiple Flatlines”, skulle blive uploaded til bandets MySpace i løbet af i dag.

Silkeborgenserne drager desuden på tour i hele landet i april og maj 2010, og de samlede datoer, hvor The Cleansing er 'special guest', kan ses her:

01.04 - Paletten, Viborg (m. The Cleansing)
02.04 - Pistop, Kolding (m. The Cleansing)
03.04 - Gimle, Roskilde (m. The Cleansing)
15.04 - The Rock, København (m. The Kandidate, The Cleansing)
16.04 - Royal Metal Fest, Voxhall, Århus
17.04 - Studenterhuset, Aalborg (m. The Kandidate, The Cleansing)
23.04 - Bygningen, Vejle (m. The Cleansing)
24.04 - Månen, Haderslev (m. The Cleansing)
07.05 - Kulisselageret, Horsens (m. The Cleansing)
08.05 - Kansas City, Odense (m. The Cleansing, Spectral Mortuary)
15.12.09
DMeA: Vind billetter og t-shirts
Danish Metal Awards, Roskilde Festival og Jack Daniels udlodder sammen billetter og flotte t-shirts - men kun til det ondeste metalfjæs. Årets tungeste konkurrencepræmie består af:

- Et stk. Roskilde Festival 2010 billet
- To stk. Danish Metal Awards 2010 billetter
- 2 stk. Jack Daniels t-shirts.

Reglerne er simple:
1. Kun et billede per person, så brug det bedste!
2. Dit billede skal være 100 % METAL - ellers lad vær´

Du skal blot sende dit billede af dit sejeste metalfjæs til Roskilde Festival eller poste det på Roskildes Facebook. Deadline for dit bud er torsdag d. 17. December, og vinderen findes dagen derpå.
15.12.09
DMeA: The Jack afstemning - slutspurt
Knap 4500 fans har stemt på deres yndling til årets Publikumspris - The Jack. Danish Metal Awards kalder årets afstemning en stor succes, og vil desuden puste lidt mere til ilden, nu hvor vi træder ind i afstemningens absolutte slutfase. Afstemningen stopper midnat, tirsdag d. 15. december - du kan altså stadig nå at sætte dit præg på årets award show. Der er endnu tæt løb om podiepladserne. Førertrøjen har kun scoret 11 % af stemmerne, så alt kan endnu ske!

Her er den foreløbige top 20 (i alfabetisk orden):

9000 John Doe
Aphyxion
Artillery
As We Fight
Billy Boy In Poison
By The Patient
Clockwork Protocol
Dødning
Insidiös Törment
Kellermensch
Mudslide
Nightlight
Scarred By Beauty
Servants Of The Immortal
StaRRats
Submission
SuperCharger
The Burning
Tyr
Vira
15.12.09
Nembience udgiver debutalbum
Efter et års ventetid udgiver københavnske Nembience endelig deres debutalbum, ”Through Times of Despair”, gennem engelske Casket Music. Den officielle udgivelsesdato bliver mandag d.15. februar 2010, og i den forbindelse vil der blive afholdt et releaseparty. Mere info om dette arrangement vil blive annonceret senere. Tracklisten til ”Through Times of Despair” til ser således ud:

01. The Worst Has Yet to Come
02. Victim of Failure
03. Damnation
04. From Hell to Eternity
05. Shadows
06. Visions of Decay
07. Towards Extinction
08. Grief
09. Everything Will Perish
10. Lifeless But Breathing

Nembience kan opleves live sammen med københavnske Corpus Mortale og århusianske Crocell som vil turnere Danmark rundt i foråret 2010 i anden udgave af Revolution-Tour. Efter bandets afsked med deres gamle trommeslager, vil der være en stand-in bag gryderne til de kommende shows. Gruppen arbejder stadig på at finde et fast medlem, og afholder i øjeblikket auditions for interesserede. Er du en af dem, er du meget velkommen til at kontakte drengene på e-mail: nembience@nembience.com
15.12.09
Unbelief får ny guitarist
Unbelief er stolte af at kunne præsentere deres nye guitarist Nikolaj Balle - tidligere forsanger i Spectral Mortuary og Megalomania 999. Efter Jonathans exit besluttede Unbelief sig med det samme for at tilføje Nikolaj Balle til deres line-up og med denne tilføjelse er bandet overbeviste om, at de kan nå nye højder, da Nikolaj har et fantastisk drive og en kærlighed til metal, som de færreste kan matche. Forsanger Martin Nørlev udtaler: “Da vi tilbød Nikolaj pladsen som guitarist var han først overrasket, men også taknemmelig. To dage senere besluttede han sig for at sige ja og vi gik straks i gang med at indlemme ham i bandet. Jeg er sikker på, at Nikolaj vil bidrage med bedste han har lært og tilføje en masse energi til bandet.” Unbelief gik allerede i gang med at øve med Nikolaj for nogle uger siden, da forberedelserne til det forestående release party, og den nationale turné, er i fuld gang.
10.12.09
Skribenter søges i Århus og København
Er du en ørn til at skrive, og har du lyst til at reportere fra diverse metalkoncerter, så er du måske personen vi søger. Vi leder efter seriøse og engagerede skribenter med bopæl i Århus og Købehavn til hovedsageligt at lave koncertreportager. Arbejdet er frivilligt, men du vil naturligvis komme gratis ind til de arrangementer, du skal dække. Mener du at du har hvad der skal til, så tøv endelige ikke med at kontakte os via skribent@danishmetal.dk
10.12.09
Nyt nummer fra Psy:code
Københavnske Psy:code, der for nyligt signede med Mighty Music, har lagt det nye nummer ”As We Fail” på deres MySpace. Sangen stammer fra debutalbummet ”Delusion”, der udkommer d. 1. marts 2010.
10.12.09
Midwinter Meltdown 2010
En ny omgang Midwinter Meltdown rammer Underværket i Randers d. 30. januar 2010, og programmet former sig således:

Konkhra
Illuminatus (UK)
Clonecircle
Project 911
Prevail

Festen skydes i gang kl. 17.00 og det koster 125 kr. + gebyr via Billetlugen og 145 kr. i døren. Mere information på www.clubmeltdown.dk
10.12.09
Trailer for Insidiöus Törment-dokumentar online
Under optagelserne af videoen til ”Hey Hey Hey Heavy Metal” gav Insidiöus Törment den rumænske filmkunstner Gellu Blaga frie hænder til at skyde en dokumentar. Med sin karakteristiske og kompromisløse fluen-på-væggen-stil har han i mange år været Østeuropas udgave af en metalelskende Lars von Trier på stoffer. Hvis du ikke kan vente på HD-versionen kan du få en forsmag her. Oscar-rygterne svirrer allerede…
09.12.09
DR sørger for metal i radioen
DR kommer langt om længe efterspørgslen i hu, og barsler med et radioprogram dedikeret til metal. Engang i det nye år vil man kunne tune ind på metalprogrammet, der endnu ikke har fået et navn, hver søndag på DR Rock. På DR's hjemmeside kan man lytte til en såkaldt ”dummy”, hvor man kan få idé om hvordan programmet kan komme til at forme sig. Men intet er fastlagt endnu, så ønsker du at give dit besyv med, kan du med fordel klikke her.
09.12.09
Inbreeding Redneck samarbejder med Copro/Casket
Inbreeding Redneck har indgået et samarbejde med engelske Copro Records/Casket Music om at udgive bandets EP, ”Corpse Molester”, over hele verden. Hvornår den officielt er på gaden, er endnu uvist, men hold øje med www.myspace.com/Inbreedingrednecks for mere information.
09.12.09
Fainting Pace søger guitarist
Fainting Pace fra Næstved er på udkig efter en guitarist, der kan overtage pladsen efter Ricky Jørgensens exit. Det forventes at vedkommende er engageret, har eget gear og lysten samt evnen til at skrive nyt materiale. Derudover skal man være villig til at spille live, ligesom lidt studieerfaring bestemt heller ikke gør noget - og så skal man kunne øve minimum et par gange om ugen. Bandets musik kan høres på www.myspace.com/faintingpacedotcom, mens interesserede kan kontakte dem på mail@faintingpace.com.
02.12.09
Mnemic og F.U.K.T. på tour sammen
Til foråret drager F.U.K.T. og Mnemic på tour sammen. Det er første gang de to bands deler tourbus men fra begge lejre er der en klar fornemmelse af at konstellationen bliver en succes.

Drum n' Bass-pionerende fra F.U.K.T. har bjergtaget deres publikum i både ind- og udland siden de spillede deres første koncert i 2003. De er ét af blot en håndfuld bands på verdensplan, der har kastet sig ud i at spille genrerne drum n' bass og Dubstep i et komplet live set up og udover at F.U.K.T. har bragt ny energi til genren, er deres koncerter altid præget af en nærmest ekstatisk stemning. Det er ganske enkelt umuligt at stå stille når F.U.K.T. indtager scenen! Bandets debutalbum “Play With Fire” udkom i 2006 og efterfølgeren til albummet bliver et studie-album, som er sat til at udkomme i 2010.

Industrial metalbandet Mnemic udgiver deres fjerde plade, "Sons of the System", til januar. Ifølge bandet selv har drivkraften på dette album været mangfoldigheden blandt bandets medlemmer og deres inspirationskilder og resultatet har ført til en mindre teknisk, men mere slagkraftig effektivisering af bandets stil. Mnemic har for nylig turneret med selveste Metallica og er intet mindre end overlegne når de spiller live. Deres særlige stil er på en gang hårdtslående og fordybende og tager den lyttende med på en rejse fra det yderste rum til den inderste kerne.

For at tilføre ekstra pondus i Århus, Odense og København har The Psyke Project helt unikt slået pjalterne sammen med dubstep techno Dj'en Beluga med henblik på at omarrangere en stribe af bandets numre. The Psyke Project, som vel uden omsvøb kan betegnes som ét af landets mest opfindsomme, risiko-villige og ikke mindst bedst anmeldte bands har længe flirtet med muligheden for at lave et mere elektronisk set up, og nu kommer det. Bandet udsendte i august deres 4. album og har netop overstået deres landsdækkende tour. Forvent sfærisk, nervepirrende og intenst nærvær fra en efterhånden genrefri enhed!

Alle 3 bands formår at drive mest muligt ud af deres genre og ramme en nerve hos et bredt og talstærkt publikum. En koncert med F.U.K.T., Mnemic og The Psyke Project bliver således en bevidst sammensmeltning af industriel metal, elektroniske beats og sfæriske kompositioner, som gerne skulle skabe en både sanselig og energisk totaloplevelse.

Her følger samtlige datoer på touren:

13/02-2010: Stars, Vordingborg
18/02-2010: Train, Århus (m. The Psyke Project)
19/02-2010: Posten, Odense (m. The Psyke Project)
20/02-2010: Pumpehuset, København (m. The Psyke Project)
26/02-2010: Gimle, Roskilde
27/02-2010: Studenterhuset, Aalborg (uden F.U.K.T.)
02.12.09
Days Of Thunder festival i København
Days of Thunder er en 2-dages mini-festival, der afholdes d. 11. og 12. december 2009 på Huset i Magstræde i København. Tankerne bag arrangementet forklarer Jacob Thorkild Overgaard således: ”Festivalen er en anerkendelse af, at den danske metalscene er i en rivende udvikling og står rigtig stærkt. Vi har i programlægningen forsøgt at trække linier mellem vækstlaget, og de etablerede navne på den danske metalscene, for på den måde at tegne et landkort over dansk metal, og de forskellige karriereniveauer der findes på landsplan.”

Programmet for de to dage ser sådan her ud:

Fredag:
22.00 - Crocell
23.30 - Koldborn
01.00 - Konkhra

Lørdag:
22.00 - DestroyerBoy
23.30 - The Omnihill
01.00 - Artillery

Det koster bare 50 kr. pr. dag, og mere info findes på www.husetmagstraede.dk.
02.12.09
Mono Goes Metal v. 3.0
Fredag d. 8. januar præsenterer den århusianske øvelokale-forening Mono for tredje gang Mono Goes Metal i samarbejde med det nye århusianske agentur Death Rides A Horse Agency. Stedet er som altid Monorama på Tomsagervej 25 i Åbyhøj ved Århus, og det hele starter kl.19.00. Den musikalske underholdning leveres af Fairytale Abuse, All Trays For Venom, Disnintegrated og Death Comes Pale. Der vil være billige øl mens entréen beløber sig i 40kr. (husk kontanter, da der ikke tages dankort). Til de udholdende vil Leif fra Death Rides A Horse Agency vender plader til kl. 03.
30.11.09
W:O:A Metal Battle: Finale og tilmelding
De indledende heats til W:O:A Metal Battle 2010 er allerede offentligt gjort til Aalborg (6/2) og København (13/2), hvorfor det er blevet tid til at løfte sløret for finalen, som bliver afholdt på Voxhall i Århus lørdag d. 20. februar 2010.

Samtidig er der blevet åbnet op for tilmelding, og hvordan du og dit band kan komme i betragtning, kan der læses meget mere om her. Ansøgningsfristen er 1. januar 2010.
28.11.09
The Kandidate cover og trackliste
The Kandidate, der tidligere på året indlemmede ex-Hatesphere-forsanger, Jacob Bredahl, i rækkerne, hår løftet sløret for coveret og tracklisten til deres kommende album, "Until We Are Outnumbered", der udkommer engang i starten af 2010 via Napalm Records / Target. Konceptet bag artworket er udviklet af Claus Reinhold og Jeppe Sørensen fra Division666 (som har lavet musikvideoer for bl.a. Hatesphere, Dawn of Demise og As We Fight), og der vil være tydelige referencer til det i den musikvideo til nummeret "Give Up All Hope", der slippes løs senere på året. Selve den grafiske udarbejdelse har Nikolaj Borg taget sig af, og den kan ses her. Tracklisten er som nævnt også blevet offentliggjort, og den tager sig således ud:

01. Strength Through Diversity
02. Give Up All Hope
03. Shut 'Em Up
04. Distress and Decay
05. In Hell
06. ...We Conform to the Unrighteous
07. Live a Lie
08. The Kill
09. Enemy
10. Yours Truly
28.11.09
Nyt nummer fra Last Mile
Last Mile har støvet et gammelt demo-nummer af, og fået deres nyerhvervede forsanger, Christian Vest, til at lægge ny vokal på. Resultatet har fået titlen "Shut Them Out", og det kan høres på bandets MySpace.
28.11.09
DMeA: Nyt website og de nominerede
Det femte DMeA?show afholdes i Amager Bio lørdag d. 16. januar 2010. Århusianske The Burning og Københavnske The Psyke Project er jubilæumsshowets storfavoritter - begge med nomineringer i hele fire kategorier - stærkt efterfulgt af grupper som HateSphere og Anubis Gate. Det nye år byder også på to nye værter til at styre løjerne; Camilla Jane Lea, kendt fra DR2 og radioens P3, flankeret af Pilgrimz?frontmand Max Christensen.

Udover de ni prisoverrækkelser kan publikum opleve et bredt udsnit af dansk metal anno 2009. The Burning - vindere af sidste års 'livepris' vil, efter eget udsagn, leve mere end rigeligt op til deres ry, fortæller forsanger Johnny Haven: "Vi er taknemmelige for at være nomineret igen i år. Det er altid fedt at få valideret de ting man går og bøvler med. Både nomineringer og priser er vigtige salgsargumenter, når vi f.eks skal bookes til de store udenlandske festivaler. Det er i det hele taget fedt, at der findes et award show for ekstrem musik ? så vi heavyhoveder også kan komme ud og lufte dansebenet, klappe hinanden på skulderen og sige 'godt gået du gamle'. Vi glæder os selvfølgelig rigtig meget til at spille live, og vi har også et par esser i ærmet, som vi har tænkt at smide på scenen ? men det kan vi ikke røbe endnu".

Artillery - dansk metals thrashpionerer - blev dannet i 1982, og er nu tilbage i storform, samt velbevæbnede med ny forsanger og nyt album. "Det er med en stor glæde og stolthed, at vi modtager denne anerkendelse, det er, at blive nomineret efter at have spillet metal i næsten 25 år. Det viser bare at med spilleglæde og kærlighed til metal?musikken kan man nå langt! Vi glæder os rigtig meget til DMeA festen," konkluderer guitarist Michael Stützer.

Den aalborgensiske kvintet Mnemic har netop færdiggjort deres fjerde studiealbum "Sons of the System", der er produceret af DMeA?nominerede Tue Madsen. Pladen er sat til at udkomme lige efter showet, og derfor holder gruppen en lille reception forud for deres optræden, hvor publikum vil kunne hilse på, samt smuglytte til albummet. "Vi vil bestræbe os på at levere et unikt show, samt showcase 2 nye numre. Ydermere vil musikken akkompagneres af et visuelt show, som vi har arbejdet på i forbindelse med artworket til den nye plade. Vi glæder os sindssygt meget til at være med, spille og feste med alle de andre bands samt nominerede," forklarer guitarist Mircea Eftemie.

De største vindere skal dog findes blandt den nye talentpris' finalister; Dødning, Rising, Scarred by Beauty, Sepulchrum og Vira. Alene nomineringen er nemlig guld værd for alle fem. Med denne pris har DMeA etableret en 'genvej' for genrens vækstlag - direkte til toppen af pladeindustrien. Kategoriens jury består nemlig af repræsentanter fra de største metal?pladeselskaber i verden; Nuclear Blast Records (D), RoadRunner Records (US), Lifeforce Records (US), Listenable Records (F), Massacre Records (D), samt verdens mest anerkendte metal?medie Metal Hammer Magazine fra Storbritannien. For at øge spændingen omkring prisen endnu mere, også for publikum, så skal vinderen endda optræde ved selve showet ? en tjans som de heldige først får bekræftet få dage forinden!

Kategorien, der tidligere blev kaldt 'Årets Metal Liveband', er nu opkaldt efter DMeAs sponsor, Jack Daniels, samt den klassiske AC/DC sang. Modtageren af prisen findes via en online afstemning, og tildeles altså efter publikums eget valg. Puljen består af alle de 58 danske bands, som i år er indstillede for et album, samt alle indstillede til talentprisen. Publikum kan se den samlede liste, downloade kampagne-webbanner, samt stemme i perioden fra d. 1. til og med d. 15. december på hjemmesiden www.dmea.dk

Som om det ikke var nok, så fortsætter festen efter showet, hvor verdensnavnet, svenske Meshuggah, spiller deres første show i Danmark i mere end fire år
28.11.09
Mighty Music signer tre danske bands
Target Distributions eget metalselskab, Mighty Music, blev grundlagt tilbage i 1997, og har siden udgivet mere end 30 albums med anerkendte bands fra både ind- og udland her iblandt Artillery, Raunchy, A Kid Hereafter In The Grinding Light, Exmortem, Panzerchrist og Thorium. Efter et "udgivelsesløst" år for Mighty Music i 2009, er selskabet tilbage med hele tre udgivelser i starten af 2010. Det drejer sig om debutalbums fra Anoxia, Invisius og Psy:code.

Idéen til Anoxia blev støbt i Nyborg i 1996. Den endelige bekræftelse af kvaliteten i sounden kom i april 2007, hvor bandet blev udvalgt til at spille på den internationale musikfestival Bilbao Rocks i Bilbao, Spanien. I festivalens jury var der enighed om, at Anoxia ud af adskillige hundreder håbefulde europæiske bands havde en fed og anderledes sound. Gruppen var tæt på at aflyse koncerten på selve dagen, da flyselskabet pludselig strejkede, men fast besluttet på at spille - og efter mere end 10 rundrejsetimer i europæisk luftrum - lykkedes det at lande i Bilbao 1½ time før showtime. Koncerten blev et alvorligt skulderklap for Anoxia og bandets særegne melodiske thrash metal, og nu er deres debutalbum, "A Lapdance For The Devil", så endelig klar. Det er blevet til i bl.a. Jailhouse Studio med den danske producer-legende Tommy Hansen (Helloween, Pretty Maids, Hatesphere). "A Lapdance For The Devil" udsendes i Danmark mandag d. 1. februar 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.

Invisius blev dannet i 2006, og siden da er det gået stærkt for den meget unge konstellation. Bandet har bl.a. opvarmet for anerkendte danske bands som As We Fight, Mnemic og Dawn Of Demise, samt udgivet to demoer, vundet prisen for "Årets Talent" ved Danish Metal Awards 2007, der efterfølgende bragte dem på "DMeA Talent Tour", og sidst men ikke mindst bidraget med musik til Crone Films "Disco Ormene", der i 2008 havde premiere i 27 lande verden over. Nu er Invisius så klar med det Jacob Hansen og Christian Bonde producerede debutalbum, "The Spawn Of Condemnation", som udsendes i Danmark mandag d. 1. marts 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.

Psy:code blev søsat i 2002, og har siden da opvarmet lokalt for bl.a. Gorefest og Konkhra, men det store gennembrud fik bandet dog først i efteråret 2008, hvor de vandt DR, Metalized og Live Nations "15 Minutes Of Fame"-konkurrence om at varme op for selveste Slayer i Valby Hallen samme år, med 33% ud af knap 3000 sms-stemmer fordelt på 5 bands. Siden har Psy:code knoklet med indspilningen af deres debutalbum, "Delusion", der er blevet mixet og masteret i Hansen Studios. Selv betegner gruppen sit unikke favntag om metal og hardcore som "progressiv bounce metal", hvilket til dels forklares med en myriade af inspirationskilder som f.eks. Devin Townsend, Gojira og Meshuggah. "Delusion" udsendes i Danmark mandag d. 1. marts 2010 via Target Distribution. Udgivelse i resten af Europa i maj/juni 2010.

Cover-artwork til de tre skiver kan ses i vores udgivelseskalender.
28.11.09
Hør det nye Mnemic-nummer "Diesel Uterus"
Mnemic har offentliggjort nummeret "Diesel Uterus" fra deres kommende album, "Sons of the System", og det kan høres eksklusivt på tyske Metal Hammers hjemmeside. ""Diesel Uetrus" er muligvis et af vores tungeste numre med hensyn til tuning. Vi har bibeholdt brutaliteten, men mixet det nogle rigtig smukke melodier, som kan høres i omkvædet. Vokalen har masser af plads til at folde sig ud igennem hele sangen. Nummeret er mid-tempo stort set hele vejen, og mellemstykket bliver ret progressivt og mere melodisk end omkvædet," lyder det fra guitarist Mircea Gabriel Eftemie. "Sons of the System" udkommer mandag d. 18. januar 2010 via Nuclear Blast / Warner.
28.11.09
Megalomania 999 opløser sig selv
Odenseanske Megalomania 999 har valgt at opløse sig selv, men alle bandmedlemmer fortsætter dog i andre sammenhænge. Bandet udtaler: "Det virker sgu nok lidt skørt at opløse sig selv umiddelbart efter en cool tour samt udgivelsen af et nyt album, som der er blevet taget rigtig godt imod. Omvendt er vi nået til et tidspunkt, hvor vi har oplevet det meste af det, vi gerne ville. Samtidig får vi alle sammen mindre og mindre tid til bandet, mens vi til gengæld har masser af andre musikalske projekter klar til at blive fyret af. Så alt i alt er dette en løsning, der forhåbentlig fører til endnu mere musik fra vores side, end hvis vi havde fortsat i samlet flok. Vi stopper derfor mens legen stadig er god, og vil gerne benytte lejligheden til at sende en kæmpe tak til alle jer, der har fyret den af sammen med os undervejs. Først og fremmest publikum, derefter de mange fede bands, vi har spillet sammen med. Og sidst men absolut ikke mindst Danish Road Crew uden hvis tilstedeværelse, det ville være lige knap så kulørt ude i det danske metallandskab." I fremtiden vil medlemmerne være at finde i følgende sammenhænge:

- Rune fortsætter i Bloodrush
- Ricky og Louis fortsætter i The Shit Blizzards
- Flemming og Andi fortsætter i Mezmerizer
ANNONCE
ARKIV
November 2009
Oktober 2009
September 2009
August 2009
Juli 2009
Juni 2009
Maj 2009
April 2009
Marts 2009
Februar 2009
Januar 2009