Danmark svømmer ikke ligefrem over med folk metal bands, men i Svartsot har vi dog et yderst kompetent ét af slagsen, og den jyske sekstet er netop nu aktuel med debuten "Ravnenes Saga". Guitarist Michael Lundquist Andersen fortæller her Svartsots saga.
Af Peter Michelsen
Det har været svært ikke at lægge mærke til Svartsot i løbet af det sidste år. Dansk Metal Grand Prix, samt en hær af gode anmeldelser. Ikke dårligt for et band med kun lidt over to år på bagen. Hvordan har det været for jer?
- Det har været kanon fee at få så mange gode anmeldelser, både fra diverse blade, websites og folk rundt omkring i landet. Vi har klart kunne mærke, at folk har fået en interesse for at der er kommet et dansk folk metal-band.
I har jo ikke helt overraskende også fået sikret jer en pladekontrakt. Napalm Records, der for ikke alt for lang tid siden også fik kløerne i Týr. Hvordan kom det i stand?
- Vi blev kontaktet af en af deres A&R managers, som mente, at vi lige var det de gik og ledte efter. Vi skrev lidt frem og tilbage, og pludselig hørte vi ikke fra dem mere. Det viste sig så, at den person var blevet fyret. Kort efter blev vi så kontaktet igen af en af deres A&R managers, og denne gang kom det så videre til toppen af deres ledelse, og vi blev kontaktet angående kontrakt osv. Vi lå kun i forhandlinger i en 4-5 mdr. Så var vi enige om hvad begge parter ville.
Det er måske ikke verdens mest relevante spørgsmål, men en af de ting jeg lagde mærke til, da jeg læste op på "Svundne Tider" var aldersforskellen i bandet. Og de ting der bliver lyttet til blandt jer går lige fra Hawkwind til Bathory. Hvordan fandt i sammen?
- Det er sgu en lang historie. Jeg prøver at gøre den kort: Vi mødtes for nogle år siden i min lejlighed, da vi kendte hinanden fra en lokal bar i Randers. Vi havde snakket om at lave et metalband, vi var bare ikke sikre på hvad det skulle være. Men det korte af det lange er, at vi fik os et øvelokale, lavede noget black metal, og spillede det lidt. Det begyndte så at kede os lidt, og vi tænkte, at vi ville lavet noget anderledes. Det var der at idéen om folk metal kom frem. Der har været noget udskiftning i bandet siden dengang. Stewart, som er fra 1960, kom med i bandet efter vores første koncert på The Rock. Cris kendte ham i forvejen, og vi kontaktede ham, og spurgte om han ville være med. Den yngste i bandet, Martin, kom med da vi skiftede vores bassist ud, pga. uoverensstemmelser om, hvor bandet skulle hen og hvor meget vi skulle ligge i det. Der er stor aldersforskel, men det kan sgu ikke høres, når vi først ender i øvelokalet med en kasse øl, ha ha.
I har to demoer under bæltet, men det er jeres første album, og så på et europæisk selskab. De fleste af sangene er nye med en god håndfuld af "de gamle", hvordan gik det med at få skrevet dem, og valgt ud til albummet?
- Vi havde lavet et par håndfuld numre, som vi simpelthen bare satte os ned og lyttede igennem, og ud fra det bestemte vi os for, hvilke der skulle med på pladen. Vi laver nye sange tit, og der kommer flere til hver måned. Det er hovedsagligt Cris og jeg, der laver numrene, men alle i bandet er med til at arrangere dem og fuldende dem. Vi prøver for så vidt muligt at arbejde sammen som en enhed, når numrene udføres.
Da jeg fik "Svundne Tider" stukket i hånden for lidt over et år siden var noget af det jeg syntes bedst om jeres meget rå stil, "Tvende Ravne" var noget mere ren, og på "Ravnenes Saga" er i blevet lukket ind i Hansen Studios og har fået en noget mere finpudset lyd på sagerne. Hvordan gik det for sig, og hvilke overvejelser gør i jer med hensyn til lyden på jeres skiver?
- Vi har været igennem lidt af en udvikling, hvad lyden angår. Vi var meget i tvivl om hvilket lydbillede vi ville have på den nye plade. Om den skulle være rå som ”Svundne Tider”, eller mere flot og have større lyd. Det endte med det sidste, da der skulle være plads til at hvert instrument kunne komme ordentligt frem. Vi brugte to uger på at indspille, og den sidste uge på at mixe det hele sammen. Alt gik rimelig godt dernede, og Jacob Hansen ved sgu hvad han laver med de knapper han drejer på.
Ser man bort fra Týr, hvis man må være så imperiel, og jer, så er der ikke just meget larm om Danmark når det kommer til folk metal. Hvordan bliver i modtaget herhjemme, og hvordan ser i på at være stort set det eneste synlige folk metal band vi har?
- Når vi er ude og spille i Danmark, får vi altid en god modtagelse. Folk skal som regel lige se os lidt an, inden de går helt amok i moshpitten. Et sted er det godt at være det eneste danske folk metal band, men når det handler om at skulle spille live i Danmark, er der ikke mange bands vi kan sætte os selv sammen med, da genrerne helst skulle passe lidt sammen. Vi har haft nogle problemer med at finde en booker, som kunne skaffe os nogle jobs med andre danske metalbands her i Danmark.
Så med den kommentar ville det selvfølgelig være rart med nogle flere danske folk metal-bands, så man kunne komme ud og vise Danmark og Europa, at vi i Danmark også kan være med på folk metal-markedet.
I skulle have været på tour med Korpiklaani, hvis stil dårligt kunne passe bedre til jeres egen, men som man kan læse på jeres hjemmeside, blev det aflyst af "ukendte årsager". Hvad gik der galt og hvem har ansvaret for det?
- Vi fik aldrig rigtigt en grund for, hvad der lige skete. Vi fik blot en mail om, at vi var taget af touren. Hvem der har ansvaret for det, ved jeg ikke.
Jeres sange er nærmest skabt til at skråle med på, og responsen på jeres koncerter har også været ekstremt positiv, ikke mindst inklusiv metal grand prix. Hvordan kan det være at i spiller så relativt få koncerter, selvfølgelig bortset fra den aflyste tour, med for eksempel kun tre herhjemme i år?
- Vi har nogle problemer med at finde koncerter rundt omkring i Danmark, da vi ikke kan finde en booker her i Danmark, som tør tage os under deres vinger. Oven i det skal de bands, der spiller sammen, også helst passe sammen, og da vi nok ikke passer sammen med så mange danske bands, ja, så kommer vi heller ikke så meget ud at spille. Men vi arbejder meget på sagen, og forhåbentligt kan vi komme ud og spille for det danske publikum til næste år.
Meget apropos, så skal i jo ud og spille jeres første koncert uden for Danmark her til december. Masters of Rock i Tjekkiet med nogle gevaldige navne inden for metal, hvordan har i det med det?
- Det bliver sindssygt fedt. Med et navn som f. eks W.A.S.P., så kan det da kun blive fee. At skulle stå på samme scene som nogle af de bands, er jo noget af det man går og drømmer om til daglig.
Der står allerede en håndfuld internationale datoer på kalenderen i det nye år, og med Napalm i ryggen bliver det nok ikke svært at finde flere. Hvor højt ligger ambitionerne for Svartsot?
- Vi prøver at holde forventningerne nede, men vores ambitioner ligger højt. Vi går da og drømmer om at turnere flere måneder i træk, og måske en dag leve af det. Det er dog de færreste metalbands i dag som rent faktisk kan leve af det. Men som så mange andre metalbands vil man jo hele tiden have mere.
Så er der ikke andet tilbage end at sige tak for tiden, og held og lykke på landevejen!
- Selv tak, og husk at drikke massere af bajere!
