: : Danish Metal : : REPORTAGE: W:O:A METAL BATTLE - STUDENTERHUSET, AALBORG
Nyheder Anmeldelser Koncerter Downloads Kalender Artikler Konkurrencer Forum Links Information Redaktion Annoncering
Butik
REPORTAGE: W:O:A METAL BATTLE
W:O:A METAL BATTLE - INDLENDE RUND, AALBORG
Af Kent Kirkegaard Jensen
Foto: Kent Kirkegaard Jensen



Dette års første semifinale i Wacken Open Air Metal Battle blev afholdt lørdag d. 6. februar 2010 på Studenterhuset i Aalborg. Ud af fire fremmødte bands skulle der findes to til finalen i Århus 14 dage senere.

Critical Mass
Første band på scenen var Critical Mass. En flok unge knægte, der har begivet sig ud i den progressive verden og kælede for detaljerne i hver en sang. Der var bestemt potentiale, og specielt guitarspillet imponerede. Deres keyboardspiller var også utrolig energisk, og sammen med forsangeren var han den der kom bedst i kontakt med publikum. Bestemt et band, der har mulighederne for at udvikle sig til noget spændende.(2 ud af 6)
DestroyerBoy
Der kom dog helt andre boller på suppen da DestroyerBoy indtog scenen. Her var det en god variant af dødsmetal med fuld energi, der blev serveret. Bassist og guitarist fejede tværs over scenen i hæsblæsende tempo, og frontmanden brølede sig igennem sangene med fin autoritet. Intensiteten var høj, og det fangede publikum. (3 ud af 6)
Aphyxion
Lidt af den samme skuffe bød de unge knægte fra Aphyxion ind med. Dødsmetal anno 2010, og her er bandmedlemmerne alt mellem 15 og 16 år gamle. Helt unge og friske, og alligevel teknisk ganske velfunderet. Forsangeren havde en imponerende sangkraft set i forhold til alder og størrelse. Deres sange havde også en god klang som gjorde, at man kunne følge rytmen. Det blev ikke gjort sværere end det er, og med noget erfaring kan de meget vel blive giftige. Vi krydser fingre. (3 ud af 6)
100 Knives Inside
Sidste band på plakaten var 100 Knives Inside. Her var det også en uptempo-version af dødsmetal der blev serveret, og det gjorde de rigtig godt. Lige fra første strofe væltede energien udover scenekanten, og selvtilliden kunne klart spores i frontmanden. Det smittede af på såvel publikum som bandmedlemmer, og så hev de ellers en gedigen optræden ud af ærmet. (3 ud af 6)

Det var en god aften med masser af teknisk velspillet metal. Ungdommen og under runden koger, og Metal Battle er et tydeligt bevis på at næste generation står klar i kulissen, meget velvillige til at tage over og træde ind i rampelysets skær. Fra Aalborg blev 'DestroyerBoy' og '100 Knives Inside' sendt videre til finalen i Århus, og der skal de så dyste mod de to finalister der er fundet i semifinalen i København. Det bliver en spændende finale.
ANNONCE